Annonce
Erhverv

Fiskeriformand efter Brexit: - Nu kunne der ikke gå mere imod os, men så kom der alligevel mere

Formand for Thyborøn-fiskerne, Alfred Fisker Hansen, er fortvivlet over uforståelige fiskekvoter. Og nu kommer Brexit-aftalen oveni, som kan betyde, at hver fjerde fiskefartøj må sælges eller ophugges. Arkivfoto: Morten Stricker
Der er masser af fisk i Nordsøen - bare ikke lige der, hvor kvoterne siger, at man må fange dem. Oveni kan Brexit betyde, at hvert femte fartøj forsvinder, siger formanden for Thyborøn Havns Fiskeriforening, Alfred Fisker Hansen.

THYBORØN: Det store turist-rykind er endnu ikke begyndt, så der er næsten øde i gaderne i Thyborøn. Ikke fordi der ikke sker noget i den lille by her ved porten mellem Vesterhavet og Limfjorden. Tværtimod. I den lille by med blot 2100 indbyggere er der flere arbejdspladser, end der er borgere i den arbejdsduelige alder, så her er der ikke tid til at hænge på gadehjørnerne.

Fiskeriet er og har altid været den puls, der får Thyborøns hjerte til at banke: Enten fisker man, eller også arbejder man i de mange følgeerhverv: Fiskefabrikker, havneservice, proviantering, skibssmed, tømrer, maler, revisor. Her breder arbejdspladserne sig ud fra havnen som ringe i vandet. Men kan det blive ved?

Alfred Fisker Hansen, der er formand for de 300 medlemmer af Thyborøn Havns Fiskeriforening, der er Danmarks største lokale fiskeriforening, er alvorligt bekymret for sine medlemmer og for byens fremtid.

Annonce

- Nu kunne der ikke gå mere imod os, men så kom der alligevel mere. Det er svært at holde modet oppe, siger han, og så bliver der stille rundt om bordet.

Det er fiskekvoterne, vi taler om - og Brexit-aftalen mellem EU og Storbrittanien. Begge dele er et stykke fra, hvad Thyborøn-fiskerne havde drømt om.

Uforståelige kvoter

I skrivende stund nærmer sæsonen for tobis-fiskeri sin afslutning. Tobis er velegnet til at bruge på fiskemelsfabrikken, som ligger lige her på havnen. Og der er sådan set masser af fisk derude, men …

- Vi kunne have fanget 100.000 tons i zone to, men kvoten tillader kun 5000 tons, og det kunne man fange på under en uge. Flere fartøjer har meldt, at de kan se på ekkoloddet, at de sejler gennem kæmpe stimer af fisk, men de må ikke fange mere i zone to, siger Alfred Fisker Hansen.

- Så de fortsætter til den næste zone med en ledig kvote, hvor de så i stedet brænder en masse brændstof af på at lede efter fisk, som ikke er der. Skulle det være ”grøn omstilling”, at vi sejler 300 sømil, når fiskene er lige her i den nærmeste zone, spørger han og slår opgivende ud med armene.


Det er ofte en udfordring for biologerne, at fisken faktisk svømmer.

Alfred Fisker Hansen, formand for Thyborøn Havns Fiskeriforening


- Det er frustrerende, når DTU har lavet undersøgelser, der viser, at tobisen er af samme DNA-stamme, så det har ingen betydning, hvilket område der fiskes i. Områderne blev indført, da man ikke var sikre på, om tobisen var af samme DNA-stamme, og da undersøgelserne efterfølgende viser, at de er fra samme stamme, fjerner man ikke områderne igen. Det er ofte en udfordring for biologerne, at fisken faktisk svømmer, siger Alfred Fisker Hansen med et glimt i øjet.

Annonce

Stikprøver kan ramme forbi

Det er her, man skal holde tungen lige i munden, for tilblivelsen af fiskekvoter er en uskøn blanding af forskning, statistik, estimater og rigtig meget politik.

Det er den internationale organisation for bæredygtig brug af havets ressourcer ICES - The International Council for the Exploration of the Sea - som indsamler data fra havbiologer og yder rådgivning til politikerne, som i sidste ende skal fastlægge de enkelte landes fiskekvoter.

I Danmark er det biologer fra DTU Aqua, som indsamler data til vurdering af fiskebestanden og på den baggrund rådgiver om, hvor mange fisk der kan fanges uden at ødelægge bestanden. Sådan har det været i mange år. Og i mange år har fiskerne været utilfredse.

- Et af problemerne er, at man foretager skrabetogter efter tobis i november. Der er for det første tale om stikprøver, så det kan være lidt tilfældigt, hvor mange fisk de får samlet ind, og for det andet så er det jo lang tid før fiskesæsonen, som går fra april til november. Ændringer i vintervejret kan for eksempel få stor betydning for fiskenes vandring, forklarer fiskernes formand.

Sidste år bød for eksempel på køligere vejr, så der har været flere torsk i det danske område af Nordsøen, end man havde forudset. Det er en af de mest indbringende fiskearter, målt på kiloprisen, men de mange torsk gør fiskerne en bjørnetjeneste ved at svømme fra Norge til Danmark.

De små fiskefartøjer findes stadig i Thyborøn, men erhvervsfiskere sejler mest i de store trawlere - endnu da, for det er svært at få det til at løbe rundt med små kvoter. Foto: Thomas Maxe

- Torsk er en såkaldt ”choke species”. Kvoterne er så små, at vi faktisk ikke rigtigt må fange dem - og det kan blive rigtig dyrt, hvis man kommer til at få torsk med som bifangst, men har opbrugt sin kvote. Vi må ikke smide torsken ud igen, men vi må heller ikke aflevere dem på fiskeauktionen, så vi kan ikke sælge dem. Og så kommer der sanktioner oveni, forklarer Alfred Fisker Hansen og tilføjer, at overvågningen og kontrollen er så effektiv, at det på ingen måder kan betale sig at snyde.

De tørre tal viser, at der ved 60.000 fiskerikontroller kun blev tildelt sanktioner i 0,9 procent af kontrollerne. Eller med andre ord: 99,1 procent af de kontrollerede fiskere havde tingene i orden.

Næh, fiskerne så gerne, at man lod sig inspirere af Norge. Her bliver fiskebestanden løbende vurderet, nærmest i realtid, og så kan man regulere fangstkvoterne mere fleksibelt.

- Det sker med norske biologers opbakning, så det er lidt spøjst, at man ikke kan bruge samme metode i Danmark, konstaterer Alfred Fisker Hansen.

Annonce

Fiskere holder også af naturen

Flere natur- og miljøorganisationer mener, at fiskerne ligger, som de har redt. De har udpint havets ressourcer, og de er i øvrigt ligeglade med naturen og miljøet, når bare de kan tjene penge.

Det er ikke et billede, man kan genkende i Thyborøn. Hjemme hos Alfred Fisker Hansen sorterer de husholdningens affald ligesom alle andre.

- Danmark har et mål om 70 procents CO2-reduktion i år 2030. Fiskeriet har allerede nået 64 procent, og det er vi faktisk ret stolte af. Der er da heller ikke nogen, der har større interesse end fiskerne i at have kvoter, som sikrer en bæredygtig bestand af fisk, siger fiskeriformanden og fortsætter:

- Det her handler ikke om grådighed. Vi er uenige i fastsættelsen af kvoterne for eksempelvis tobis, men når det gælder rødspætter, så mener vi faktisk, at kvoterne burde være lavere end det, som biologerne vurderer som forsvarligt. De har deres datamodeller, og vi har vores erfaring og observationer ude fra virkeligheden.


Det her handler ikke om grådighed. Vi er uenige i fastsættelsen af kvoterne for eksempelvis tobis, men når det gælder rødspætter, så mener vi faktisk, at kvoterne burde være lavere end det, som biologerne vurderer som forsvarligt. De har deres datamodeller, og vi har vores erfaring og observationer ude fra virkeligheden.

Alfred Fisker Hansen, formand for Thyborøn Havns Fiskeriforening


Et andet problem er de mange fredede sæler, som æder sig fede i fisk. Og er man bekymret over manglende liv i de kystnære områder, så skyldes det måske i højere grad udstrømmende forurening fra byerne.

Politiken afslørede sidste sommer, at Københavns og Gentofte kommuner årligt udleder millioner af kubikmeter urenset spildevand fra overbelastede renseanlæg i hovedstadsområdet. Det kan være svært at sluge herovre på vestkysten, at københavnerne bogstaveligt talt skider i havet og samtidig vil gøre sig kloge på, hvordan man skal fiske bæredygtigt i Nordsøen og Skagerrak.

Annonce

Fisker uden at ødelægge bunden

Naturforeningernes kritik af fangstredskaberne er for eksempel skudt forbi og handler mest om såkaldte kædetrawl, som har været brugt af sydeuropæiske fiskere.

Danske fiskere bruger mere skånsomme fangstredskaber. Mange af dem er faktisk fremstillet lige her på havnen i Thyborøn, hvor Thyborøn Trawl Doors eksporterer redskaber til fiskere i hele verden.

Med de mere moderne og skånsomme trawl bruger man ikke kæder, men i stedet hjul eller ruller, så man undgår at dræbe ynglen og ødelægge rev.

- Lad mig give et eksempel: Hvis vi får en hård isvinter, og vandet fryser et godt stykke ud fra kysten, så vil isen rive sig løs, når foråret kommer, og de isklumper vil altså lave større skader hen over bunden, end vores trawl kan lave på en hel fiskesæson, forklarer Alfred Fisker Hansen.

Det er den slags udfordringer, fiskerne kæmper mod: At færre danskere har en direkte relation til erhvervet, og så får de nogle urealistiske, romantiske forestillinger om, hvordan et bæredygtigt hav burde se ud.

- Turisterne kommer her til Thyborøn og bliver betagede af sælerne, som ligger og soler sig. ”Næh, se nu der!” Men de skulle bare vide, at gråsæler på grund af fredning har formeret sig så meget, at de æder 300-400.000 tons fisk om året. Det er en af grundene til, at vores kvoter bliver mindre og mindre, fortæller Alfred Fisker Hansen.

- Hvorfor bliver sælerne så ikke erklæret for en invasiv art ligesom måren er på landjorden?

- Tjah. Sælerne ser jo nuttede ud…

Annonce

Brexit koster dyrt

Og oven i alt bøvl og besvær kommer så Brexit - Storbrittaniens langtrukne afsked med EU. Nu er der endelig kommet en aftale om fordeling af fiskekvoter, og det var ikke lige den bedste aftale for danske fiskere.

- Der er mindre at give af, så vi kommer ikke uden om en flådetilpasning. Jeg vil vurdere, at det nok bliver 20 procent af mine medlemmers fartøjer, som må sælges eller ophugges, konstaterer Alfred Fisker Hansen.

Følgevirkningerne for skibsværfter, smede, servicevirksomheder og så videre langs hele Vestkysten er helt uoverskuelige. Lige nu handler det om at få forhandlet sig frem til den bedste mulige - eller i hvert fald ”mindst ringe” - kompensation fra EU-kommissionen.

- Vi er heldige med, at vi har Søren Gade i EU’s fiskeriudvalg (Søren Gade er valgt til Europaparlamentet for Venstre, red.). Søren kæmper for, at kompensationen skal udbetales direkte til fiskerne. Alternativet ville være, at den skulle udbetales som statsstøtte, men så ville fiskerne få langt mindre ud af det.

- Hvad kan vi andre gøre for at understøtte erhvervet? Betale mere for fisk for eksempel?

- Det handler jo ikke kun om pris. Der skal også være en flåde af en vis størrelse for, at man kan opretholde servicefunktionerne i havnene. Jeg er bekymret for, om man kan blive ved med at holde liv i alle havne, hvis udviklingen fortsætter, siger Alfred Fisker Hansen.

Der forventes at være lidt over en milliard kroner på vej fra EU til danske fiskere som plaster på Brexit-såret. Hvornår pengene kommer, og hvordan de skal fordeles, er der endnu ingen planer for.

Annonce
Annonce
Erhverv

Vindmølle-vokseværk i Munkebo: Lorc er gået fra nul til 25 megawatt på syv år - og er klar til at bygge endnu større

Annonce
Erhverv For abonnenter

Kro må afvise gæster og lukke tre af ugens dage: Kokke og tjenere er ikke vendt tilbage efter genåbningen

Annonce
Sydjylland For abonnenter

Eventyret på Industrisvinget: Fra lys idé til succesfuld forretning

Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland For abonnenter

Brødre har ramt en guldåre i roboteventyr: Markrobot giver kæmpe vækst hos sydjysk virksomhed

Erhverv

Aarhus-firma hyrer flere medarbejdere: Computerspil sælger for 365 millioner før det er udgivet

Erhverv For abonnenter

285 mand var sendt hjem, alligevel satte fynsk fabrik rekord i overskud

Erhverv For abonnenter

Dansk erhvervsliv mister sine enhjørninger til udlandet

Erhverv For abonnenter

Lastbilchaufføren Lasse er møgtræt af ulovligt parkerede campingvogne på motorvejs-rastepladser: Er blevet svinet til, når han har påpeget problemet

Erhverv

Sunde kunder hjælper Danske Bank til større milliardoverskud

Annonce