Annonce
Bæredygtighed

Fem gode råd til SMV'er: Sådan tager du hul på den grønne omstilling

- Vi er drevet af gerne at ville gøre en forskel i verden. Men vi ville selvfølgelig ikke gøre det, hvis det samtidig var en dårlig forretning, siger Christian Jensen, der sammen med otte kollegaer driver Viegand Maagøes rådgivning fra kontoret i Hinnerup. Pressefoto
Du ved det godt. Alle er i gang med den grønne omstilling, og du vil gerne med. Men hvordan griber du arbejdet an? Få her fem gode råd.

Hinnerup: Det kan være svært at vide, hvordan man bedst griber arbejdet med at gøre sin virksomhed klimavenlig an. Derfor har vi på Erhverv+ allieret os med Christian Jensen, afdelingsleder og seniorprojektleder i Viegand Maagøe, som de seneste ni år har arbejdet med grøn omstilling i erhvervslivet.

Her får du fem af hans bedste råd til, hvordan man griber arbejdet bedst an.

1 Få det fulde overblik

Ifølge Christian Jensen er det vigtigste, som du skal kaste dig over først, at lave et klimaregnskab.

- Mange tror, at virksomhedens oliefyr er den største udleder af CO2, men det kan ligeså godt vise sig at være kørslen i firmaet eller brugen af kemikalier. Så tit ligger der en aha-oplevelse i at se på, hvor firmaets klimapåvirkning er størst, forklarer han.

Til hjælp foreslår han, at man bruger Erhvervsstyrelsens excelbaserede onlineværktøj Klimakompasset, der foruden at være gratis også bliver opdateret løbende.

- Med et klimaregnskab har man en konkret viden at gå ud fra, og baseret på den kan man bedre få et overblik over, hvor potentialet for besparelserne ligger. På den måde undgår man også at kaste timer efter noget, hvor det senere viser sig, at der ikke er noget at hente, understreger Christian Jensen.

- Men man skal indstille sig på, at det tager tid. Omvendt kan man sige, at det gør det jo også, hvis man bygger sin hjemmeside selv, tilføjer han.

2 Bliv på et overordnet plan

Selvom det gælder om at få det fulde overblik, betyder det ikke, at I skal have alle detaljer med i regnskabet, understreger Christian Jensen.

- Der er ikke noget, der hedder en halv plan eller et halvt regnskab. Man omvendt skal man ikke drukne i detaljer. Man er nødt til at holde sig på et overordnet niveau, så man tager regnskabet i hele træsko-længder, siger han og forklarer:

- Hvis I skal nå i mål, er det derfor bedre, at I grupperer ting og for eksempel starter med at skrive, hvor mange kilo jern I har i virksomheden. Så kan I altid forfine regnskabet senere hen, hvor I skriver de enkelte typer af jern på.

3 Afgræns indsatsen

Når I først har klimaregnskabet klar, er næste skridt at vælge, hvilken vej I som firma vil gå. Her er det ifølge Christian Jensen afgørende, at I dykker ned i, hvad motivationen for den grønne omstilling er.

- Er det af ideologiske årsager for at efterlade en bedre planet til jeres børn? Er det fordi medarbejderne ønsker det? Eller fordi I ser et marked for det lige nu? spørger han retorisk.

Hvis ikke der eksekveres på planen, så hjælper det ingenting. Men udover at eksekvere skal du også sætte konkrete ambitioner for, hvad I skal nå

Christian Jensen, afdelingsleder og seniorprojektleder i Viegand Maagøe

- Hvis I for eksempel gerne vil være grønne i markedsøjemed, så skal det være det, der sætter rammen for jeres indsats. Og så skal I for eksempel til at se på, hvordan I kan få budskaberne ud af huset. Men handler det derimod om, at medarbejderne har et ønske om, at I skal blive grønnere, så er det inden for hegnet, at jeres indsats skal være størst, forklarer han.

4 Vælg en fremgangsmåde

Med en klar retning i baghovedet bliver næste skridt lettere at tage. Her skal I nemlig vælge, hvordan I helt konkret vil gå i gang med den grønne omstilling, og hvilke metoder I vil bruge til at måle indsatsen med.

- Der er mange begreber, man kan koble på sin indsats. Men man kan ikke gøre alt på én gang. Derfor er I nødt til at vælge, understreger Christian Jensen.

Da det ofte kræver en indgående viden om hvilke mulige retninger, man kan gå, anbefaler han, at man enten læser sig til den nødvendige viden eller søger sparring udefra. Dernæst skal man tage et strategisk valg.

- Der er jo ikke kun én ting, der er bæredygtigt. Og da man ikke kan det hele, vil der altid være fravalg. Så hvis man ingenting ved om bæredygtighed, kan dette punkt være udfordrende, medgiver han.

5 Sæt et realistisk mål

Når der først er taget en beslutning om, hvilken retning firmaet skal bevæge sig, er næste punkt på dagsordenen at gå i gang. Og det kræver ifølge Christian Jensen, at I sætter jer mål for, hvor I gerne vil hen.

- Hvis ikke der eksekveres på planen, så hjælper det ingenting. Men udover at eksekvere skal du også sætte konkrete ambitioner for, hvad I skal nå, siger han.

Her er det vigtigt at sætte realistiske mål, som man følger op på løbende, understreger han.

- Hvert mål skal sættes ud fra faktuel viden, og der skal være tale om bindende målsætninger, der skal prioriteres lige så højt som firmaets årlige budget, siger han.

Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Lines hjerneskadede søn gav hende idéen til at starte virksomhed: Har hjulpet ham til at bedre liv og nu skal andre have samme mulighed

Annonce
Sydjylland For abonnenter

Kæmpe tøjfabrikant er nødt til at investere millioner i ny lagerhal for at følge med: Se videoen af det højteknologiske lager, hvor 36 robotter suser rundt

Annonce
Østjylland

Frø-virksomhed er blevet en blomstrende forretning: Vækstkurven er stejl, fortæller direktør

Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Pengeregn over statskassen: Når priserne stiger, følger momsen med

Vestjylland

Har solgt rekordmange T-shirts – omsætningen nærmer sig en halv milliard: - Det gør en forskel, når verden begynder at gynge, at vi har medarbejdere, der er rolige og erfarne

Sydjylland

Kolding Havn hiver millioner i land - og leder efter ny direktør efter sag om skjult regning fra luksushotel

Erhverv For abonnenter

Fynbo med fem robotfirmaer: Søren Juul køber op og skyder mange flere penge ind i robotterne

Erhverv For abonnenter

Underskuddet er på 27,8 millioner kroner, men optimismen er intakt: Der er meget, der går vores vej

Erhverv For abonnenter

Nødråb fra virksomheder: Vi ved ikke, om vi kan få råvarer om en måned. Eller hvad de koster. Og om leverandøren findes om et år

Annonce