Annonce
Klumme

Det hele er et spørgsmål om (dårlig) ledelse

Erhvervsklummen handler denne gang om ledelse - med flere eksempler på dårlig ledelse, mestendels leveret af politikere, Blandt andre disse to, Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen, der har haft og har landets øverste ledelsesposter. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Ministres ledelse af deres organisationer er blevet aktuelt i de sidste uger, primært udløst af forsvarsministerens mindre heldige optræden. Men der er andre eksempler.

Trine Bramsen (S) fik ørerne i maskinen, fordi hun åbenlyst og i fuld offentlighed desavouerede forsvarschefen ved dels at titulere ham "styrelseschef", dels ved ikke at vise ham den tillid at kunne gennemføre et interview uden ”barnepige” (Trine Bramsen selv) .

Desuden er der en forhistorie, hvor Trine Bramsen ved en tidligere lejlighed offentligt har udtrykt manglende respekt for den militære ledelse.

Man kan synes, det er en overreaktion, når forsvarets personel på den baggrund udtrykker mistillid, men så er det, forbi man ikke forstår, hvad militær ledelse handler om. Hvis militæret skal fungere i den rolle, som vi beder om, kan det kun ske, hvis der arbejdes stenhårdt ud fra begreber som tillid, korpsånd og en streng kommandostruktur.

Hvis man piller ved det sidste element, i dette tilfælde ved at desavouere den øverste soldat og også dem omkring ham, så kan systemet ikke fungere, når det er mest kritisk og nødvendigt.

Trine Bramsen har forbrudt sig imod en række helt banale ledelsesråd:

- Når man starter et nyt sted, så stik fingeren i jorden og lær, hvad det handler om!

- Aldrig desavouere en leder i fuld offentlighed. Der kan sagtens være behov for ”tilrettevisning”, men det skal ske bag en lukket dør.

Desavouering er et absolut no-go i en hvilken som helst organisation. Det er en dødssynd i militæret. Dårlig ledelse!

Leading by example - vær det gode eksempel.

Når hospitalsdirektører sætter sig selv forrest i vaccinekøen, endda foran deres eget frontpersonale, er det et fremragende eksempel på, hvad man i hvert fald ikke skal gøre som leder! Det er så åbenlyst, at man må undre sig over, hvad der dog har fået de gode mennesker til at handle sådan.

Et andet eksempel, som nok vil kalde på reaktioner: Når landet står midt i den største krise i mange år, ikke mindst økonomisk, kan den øverste ansvarlige for den nationale økonomi så trække stikket og gå på frivillig barsel i to måneder? I min bog: Nej.

Blå mos

Ole Bang Nielsen, 62 år og bor i Odense.

Partner i Lucas & Partnere, Virksomhedsmæglere.

Bestyrelsesformand i Titech Electric A / S, Smartkidz Aps.og Henrik Hansborg Holding Aps.

Bestyrelsesmedlem i HCA lufthavn.

Frivillig i Early Warning-programmet.

Har beklædt en række topposter i fynsk erhvervsliv gennem årene, senest som adm.direktør i Odense Sport & Event A / S.

Uddannelse: HD (A).

Der kan kun siges godt om barselsorlov i almindelighed, men når man har påtaget sig et job med et kæmpeansvar og landet ”stander i våde”, så er man på til stede – hele tiden. Timingen var helt skæv, og sendte de helt forkerte signaler til egen organisation, til samarbejdspartnere og hele landet. Dårlig ledelse!

”En leder er én, der kender vejen, går forrest og viser vejen” (John C. Maxwell)

Tag ansvar og stå på mål for organisationens handlinger – også når der sker fejl!

”En god leder tager lidt mere af ansvaret end nødvendigt, og lidt mindre af roserne end fortjent” (Arnold H. Glasow).

Fra første dag under coronanedlukningen advarede Mette Frederiksen om, at der ville blive begået fejl. Ingen vidste, hvad vi stod overfor, så naturligvis har der været fejl. Mildt sagt. Og fejl kan tilgives.

Men jeg spørger: Hvilke fejl har Mette Frederiksen siden marts 2020 indrømmet, at hun selv har begået? Jeg har ikke hørt om en eneste!

Hårdt presset indrømmer hun måske nok, at fejl er begået, men hun har tillagt sig en ledelsesmæssig meget dårlig vane med at sende ansvaret nedad – til fagministre (se bare stakkels Mogens Jensen) eller embedsmændene. Hun har belagt sig selv med et ubrydeligt lag teflon og afviser konsekvent al kritik af egen rolle og ansvar. Dårlig ledelse!

På USA’s præsident Harry S. Trumanns skrivebord stod efter sigende et skilt med påmindelsen: ”The Buck Stops Here”. Frit oversat: ”I den sidste ende er det dit ansvar”. Nogen burde forære vores statsminister sådan et skilt.

Åbenhed og ærlighed. Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen begik efter min mening et groft ledelsesmæssigt svigt, da han i 2019-valgkampens allersidste dage pludselig lagde det politiske kompas fuldstændig om: Fra 100 procents satsning på blå blok til et ønske om en regering hen over midten.

Dette handler ikke om det politisk rationale i den beslutning, men om den ledelsesmæssige konsekvens.

Forestil dig at være Venstre-person, som havde kæmpet i uger og måneder med det budskab, som Lars Løkke bad dem om. Forestil dig at være en allieret i blå blok, som havde givet håndslag på et fælles budskab. Og pludselig smider chefen alt og alle under bussen og vælger en helt ny retning.

Eller ”pludselig”? Havde det været et sidste øjebliks ”Hail Mary” i erkendelse af et truende nederlag for den valgte strategi, så kunne det tilgives. Men det havde jo være planlagt – og ovenikøbet skrevet ind i en bog – måneder forinden.

Er det en chef, man har tillid til og har lyst til at knokle for næste gang? Nej, vel! Dårlig ledelse! Og det var vel også dråben, som genåbnede såret fra kælderen under OCC, og som i den sidste ende fik Venstre til at implodere.

Man siger, at ledelse kan ikke læres – det skal prøves. Derfor kan det nok heller ikke undre, at politikere uden nævneværdig erfaring fra andet end politiske organisationer og måske Folketinget kommer i problemer, når de pludselig står med ansvaret for meget store organisationer.

Hvordan skulle det næsten være anderledes?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce