Annonce
Østjylland

Elektronisk affald truer vores miljø, men måske kan genbrug og forskning i bæredygtig elektronik vise vejen frem mod en bedre fremtid

Refurb har typisk et sted mellem 5000 og 7000 bærbare computere på lager. Sidste år skiftede 70.000 enheder hænder gennem firmaet. Foto: Refurb/Martin Gravgaard
Mens mængden af elektronisk affald vokser verden over, arbejder både forskere og firmaer herhjemme på løsninger, der kan få mængderne af elektronisk affald til at dale.

Hornslet/Aarhus: 53,6 millioner ton. Så meget elektronisk skrot skilte menneskeheden sig af med alene i 2019, ifølge en rapport fra FN. En mængde, der svarer til mere end 4500 eiffeltårne tilsammen. Og det er endda kun de mængder af affaldet, som vi kender til.

For mens prisen på elektronik daler, stiger mængden af elektronikaffald på verdensplan. Og den udvikling har sat både forskere og firmaer i sving med at lede efter mulige løsninger på problemet.

- Hvis du ser på statistikken for de sidste fem år alene, så er mængden af elektronisk skrot, vi har genereret, 10 gange større, end den var for bare to år siden. Så det er kæmpestore tal. Og det, som er uheldigt, er, at vi ikke engang har det fulde overblik over, hvor meget elektronisk affald, vi generer, siger Shweta Agarwala, adjunkt ved Aarhus Universitet, der i øjeblikket beskæftiger sig med problematikken i sin forskning.

Shweta Agarwala er født og opvokset i Indien, men har boet de sidste to år i Danmark, hvor hun blandt andet har forsket i printet elektronik. Foto: Laura Uldahl Aggernæs

- Kun få industrilande holder styr på mængden af deres elektroniske affald, mens udviklingslande ingen idé har om, hvor meget elektronisk affald, de generer. Så hvis du googler efter billeder af elektronisk affald, vil du se bunker på bunker af elektronisk affald. Bjerge af det, som samler sig alle mulige steder, tilføjer hun.

En bæredygtig løsning

Også i Danmark går det den forkerte vej. Faktisk smider vi danskere i gennemsnit hver især 24,8 kilo elektronikaffald ud om året. Et tal, der overstiger de 17,7 kilo elektronikaffald, som den gennemsnitlige EU-borger årligt smider ud. Og et tal, der både lokalt og på verdensplan er i stigning.

I 2019 blev der således registreret knap 94.000 ton elektronikaffald i affaldsdatasystemet, der hører under Miljøstyrelsen, mod knap 77.000 ton året før. Og fortsætter udviklingen som nu, har en fremskrivning fra World Economic Forum vist, at vi i 2050 vil stå med 120 millioner ton elektronikaffald på verdensplan.

Det er dog ikke mængderne af affaldet alene, der vækker bekymring hos myndigheder, forskere og miljøaktivister kloden over. Det er derimod håndteringen af den brugte elektronik, der foruden ædelmetaller indeholder printplader fuld af både tungmetaller og andre giftige stoffer, som risikerer at blive ledt ud i miljøet, hvis ikke de håndteres korrekt.


Man kan selvfølgelig ikke stoppe en befolkning fra at udskifte deres smartphones og anden elektronik. Så det, vi er nødt til at gøre i stedet, er at finde en bæredygtig løsning.

Shweta Agarwala, adjunkt ved Aarhus Universitet


Derfor er der i Danmark og EU skrappe krav til håndteringen af det miljøfarlige affald. Men det til trods bliver flere tusinde tons elektronisk affald alene i Danmark årligt fejlsorteret, stjålet fra genbrugspladser og videresendt til udviklingslande, hvor elektronikken ofte brændes på åbne bål for at udvinde de metaller, der kan sælges igen. Og ud af de 53,6 millioner tons elektronisk affald, der findes på verdensplan, er det under 20 procent, som man har vished om, er blevet indsamlet og genanvendt.

- Som det er nu, så skader vi miljøet gennem vores vaner med at udskifte elektronik. Men man kan selvfølgelig ikke stoppe en befolkning fra at udskifte deres smartphones og anden elektronik. Så det, vi er nødt til at gøre i stedet, er at finde en bæredygtig løsning, siger Shweta Agarwala, der som forsker i øjeblikket selv er i færd med netop dette.

Annonce

Lang vej igen

Som ingeniør med speciale i elektroteknologi har Shweta Agarwala i flere år har arbejdet med printet elektronik, og netop den viden har hun siden starten af april været i gang med at bruge i et nyt forskningsprojekt, der sigter efter at skabe et bæredygtigt alternativ til den elektronik, vi bruger i dag.

- Lige nu består alle computere og alt andet elektronik af hårde chips, kaldet PCB’s, som står for Printed Circuit Boards (printplader, red.). Det er også derfor, at bærbare computere og andet elektronik er så rektangulære, hårde og stive. Men med printet teknologi er ideen, at jeg skal være i stand til at printe eller sætte elektronik alle de steder, jeg vil, om det så er på træ, plastik, papir, hvad som helst, forklarer Shweta Agarwala, der nu forsøger at tage den viden skridtet videre ved at tilføre elektroniske egenskaber til biologisk nedbrydelige polymer (som for eksempel plastik, red.), så man en dag ude i fremtiden kan erstatte nogle af de ædelmetaller, der i dag bruges i printplader.

- På nuværende tidspunkt forsøger vi at lave helt nye materialer, som er lige så gode som de elektroniske materialer, vi har tilgængelige i dag, men som er mere sikre, og som ikke frigiver toksiner i miljøet, men er nedbrydelige, så hvis man begraver dem i jorden, skal de kunne nedbrydes enten helt eller delvist uden at frigive toksiner, siger forskeren, der har fået seks millioner kroner til at udføre projektet fra Villumfonden.

Et produkt, som hun dog ikke regner med, at verdens forbrugere vil kunne tage i hånden lige med det samme.

- Den dag, hvor vi vil kunne udskifte hele printpladen i en telefon med en komplet bionedbrydelig printplade, ligger måske tyve eller tredive år ude i fremtiden, hvis ikke mere, siger Shweta Agarwala.

Hvorfor skal elektronik være hårdt og firkantet, når det kan være blødt og endda biologisk nedbrydeligt? Det er noget af det, som adjunkt Shweta Agarwala forsker i. Foto: Laura Uldahl Aggernæs

- Og selv hvis vi finder gode løsninger i vores laboratorier, så ligger der en helt ny udfordring i at tage vores resultater og bringe ud til industrien og overtale dem til at bruge vores løsninger i fremstillingsprocessen. Så der er lang vej endnu, understreger hun.

Men hun håber på, at forskningen i sig selv bidrager til et øget fokus på nødvendigheden af, at vi som verdenssamfund går sammen om at finde bæredygtige løsninger på problemstillingen.

Annonce

Intet ønske om lang levetid

- Jo flere mennesker, der arbejder med området, og jo flere penge, der går til forskning indenfor feltet, jo større et pres vil det ligge på industrien, fordi flere forbrugere bliver klar over, at der er brug for at handle, og det vil industrien i sidste ende også tage højde for i deres produktion, siger hun.

For Henrik Wenzel, professor ved Syddansk Universitet , der også har forsket i genanvendelse af elektronik, er bionedbrydelig elektronik da heller ikke dér, der bør sættes ind først, når det kommer til at finde den rette løsning på udfordringen med de stigende mængder elektronisk affald.

- Det, de fleste ønsker, er, at vi bliver bedre til at genbruge, og så er det en dum omvej at gå, mener han.

I stedet mener professoren, at vi bør have langt større fokus på genbrug af elektronisk affald, end vi har i dag.

- Den største gevinst har vi ved at genbruge. For halvdelen af de produkter, vi smider ud, virker stadigvæk eller ville kunne virke igen efter en mindre reparation. Men bliver de først knust, så er al funktionalitet væk, understreger han.

Så hvorfor genbruger vi ikke mere? Ifølge professoren er der flere grunde til, at vi halter bagefter på området.

For det første har vi i Danmark et såkaldt producentansvar, når det kommer til elektronik. Det betyder kort sagt, at producenter og importører af elektronik er ansvarlige for at indsamle og håndtere elektronikaffald i de samme mængder, som de markedsfører på det danske marked.

Når du smider din telefon i et bur på den kommunale genbrugsstation, er det derfor ikke kommunens ansvar at vurdere, om din telefon er værd at genbruge, eller om den skal knuses og sorteres i mindre fraktioner. Det er derimod op til de firmaer, der også skal sælge dig ny elektronik, at vurdere.

- Men er du en virksomhed, der sælger støvsugere, it-produkter eller blendere, så er du jo ikke interesseret i, at dit produkt får to års forlænget levetid. Så for dem er det en god økonomisk forretningsmodel, at elektronikken ryger i kværnen, så er der plads til nye produkter på markedet. Og det har de været gode til, siger Henrik Wenzel.

Annonce

Et spørgsmål om kvalitet

En anden udfordring, der også mindsker genbruget af vores elektroniske udstyr, handler om, at de produkter, vi i dag køber, har en væsentlig kortere holdbarhed, end de havde for bare 30 år siden.

- Da jeg var barn, havde vi en fastnettelefon i familie på fire, og den kunne holde i tyve år. Nu har vi en mobiltelefon hver, der holder i to år, før den skal udskiftes, siger professoren.

Når de brugte computere ankommer hos Refurb, bliver computerens tilstand vurderet. Derefter fjernes eventuelle klistermærker, før computerens data bliver slettet. Herefter bliver eventuelle komponenter, der skulle mangle, sat ind, ligesom ny software installeres, før computerne efter en test og en slutrengøring bliver sendt ud til kunden. Foto: Laura Uldahl Aggernæs

En udvikling, der også gør sig gældende indenfor anden elektronik, og som der er flere forklaringer på. For det første er langt mere elektronik i dag udstyret med software, der løbende bliver opdateret, og som derfor kræver mere plads, der igen betyder, at produkterne hurtigt når deres udløbsdato. For det andet bliver flere produkter i dag produceres på måder, der gør dem sværere at reparere og kræver særlige komponenter, som kun producenten selv udbyder, hvilket har den konsekvens, at nyprisen på meget elektronik i dag er lavere end prisen på en reparation af samme produkt.

- Så i dag kan man nogle gange få en støvsuger til 500 kroner på tilbud, hvor den før kostede det firdobbelte. Men skal du til gengæld købe nyt mundstykke til samme støvsuger, så koster det snildt op til 800 kroner, forklarer Henrik Wenzel.

Begge problemstillinger kender Peter Hove til. Han er kommunikationsdirektør og medstifter af firmaet Refurb, der siden 2008 har opkøbt, repareret og videresolgt brugt it-udstyr til primært små og mellemstore virksomheder, skoler og private.

-For os er kvaliteten det vigtigste parameter for, om it-udstyret kan genbruges eller ej. Hvis disken er gammel, så kan vi skifte den ud. Har den for få RAM, så kan vi opgradere den og sætte ny software ind. Så de gange, hvor vi ikke kan bruge udstyret, så er det enten, fordi det er for gammelt eller for dårligt produceret, så vi ikke kan garantere, at det kan leve tre år mere, fortæller Peter Hove.

Annonce

En værdig afslutning

Direktøren oplever, at der i dag er flere billige computere på markedet samtidigt med, at muligheden for at reparere på de dyrere af slagsen i højere grad bliver forhindret af producenterne.

- For fem år siden tog det os for eksempel tre minutter at udskifte tastaturet på en Lenovo. I dag tager det time, og vi skal bruge fire forskellige skruetrækkere til opgaven, siger Peter Hove, der fortæller, at Refurb af samme årsag sammen med Dansk Erhverv arbejder på at få standardiseret de komponenter, der bruges i elektronikken, samt stille krav til producenter om, at produkterne skal kunne repareres af enhver.

Erhverv+ har haft Lenovo i tale for at høre dem om, hvorvidt de har ændret i muligheden for at reparere på deres bærbare computere.

Firmaet oplyser i en mail, at de er i front på udvikling, når det kommer til at udvikle produkter med tanke på reparation og genanvendelighed, og at de gennem 10 år har haft alle produktmanualer til brug for reparation af deres it-produkter liggende tilgængeligt online - men Lenovo forholder sig i deres svar ikke til, hvorvidt it-udstyret i dag er sværere at reparere, end det var for fem år siden.

Fakta om Refurb

  • Refurb køber og sælger genbrugte computere, tablets og smartphones gennem deres webshop af samme navn.
  • Refurb sælger både til virksomheder, offentlige institutioner og til private. Men opkøber udelukkende udstyr fra virksomheder og det offentlige.
  • Firmaet blev stiftet i 2008 af tre efter skolekammerater Martin B. Mikkelsen, Peter J. Hove og Ulrik H. Andersen.
  • I dag består ejerkredsen af Ulrik H. Andersen, Martin B. Mikkelsen, Peter J. Hove, Torben og Mette Høi Davidsen, Jakob P. Kokfelt, samt Den sociale Kapitalfond Invest.
  • Firmaet beskæftiger 55 ansatte, heraf 50 årsværk.
  • Firmaet er på ti år gået fra en bruttofotjeneste i 2010 på 439.000 kroner til en bruttofortjeneste på godt 21 millioner i 2020.

I dag er op mod 80 procent af det it-udstyr, som Refurb får ind, bærbare computere, og ud af dem kan omkring 90 procent repareres og videresælges til nye kunder. Derudover tager Refurb også imod stationære computere, tablets og mobiltelefoner, der dog er sværere at afsætte.

- De stationære computere står typisk længere på lager, og når det kommer til tablets og telefoner, så er der i øjeblikket en hurtig udskiftning af software. Så dér oplever vi, at private forbrugere hellere vil købe nyt, forklarer Peter Hove.

Med et fræs og en knasende lyd bliver en bærbar computer penetreret af et bor, der stryger lige gennem motherboardet.

Medarbejderen bag boret lægger værktøjet fra sig og tager så de vigtigste komponenter, der kan genbruges, ud af den bærbare.

- Det er desværre ikke alle de computere, vi får ind, der kan sælges videre. Enkelte af dem er låst, så vi ikke kan komme til dem. Og i de tilfælde, så tager vi de komponenter ud, vi kan bruge, og sender resten til genanvendelse, forklarer Peter Hove og viser firmaets genanvendelsesafdeling frem. Et rum fuld af papkasser med elektronisk skrot, pænt sorteret i bunker.

Op mod 14 forskellige fraktioner bliver elektronikken sorteret i, før kasserne bliver afhentet af en samarbejdspartner, der sørger for, at delene kan genanvendes i nye produkter.

- Så det er ikke et særskilt forretningsområde for os. Det er bare en værdig afslutning kan man sige, fortæller Peter Hove.

Annonce

Et større fokus

For Refurbs mission er ikke genanvendelse. Det er genbrug. Og netop den mission oplever de i øjeblikket en stor opbakning til.

- Lige nu er efterspørgslen så stor, at vi rent faktisk mangler enheder, siger direktøren, der dels forklarer den stigende efterspørgsel med nedlukningen i Asien i forbindelse med covid 19, der har gjort efterspørgslen større herhjemme, men også det store fokus på bæredygtighed, der på mange måder har sat spotlight på en forretning som Refurbs.

- På mange måder er det, vi laver, lidt det samme som en brugtbilsforhandler eller en ejendomsmægler, men det har langt større politisk bevågenhed, siger Peter Hove.

- Vi har et slogan her i firmaet, der hedder; hvorfor købe en ny minibil, når man kan købe en brugt Mercedes for de samme penge?, fortæller kommunikationsdirektør i Refurb, Peter Hove. Foto: Jesper Rais

Et større fokus på netop genbrug og retten til at reparere elektronik er da også i fokus i EU i øjeblikket, hvor EU-parlamentet så sent som i februar vedtog en betænkning, som reaktion på det forslag til strategi for cirkulær økonomi, som EU-kommissionen præsenterede sidste år. En strategi, der blandt andet har til formål at forbedre mulighederne for at genbruge, genanvende og reparere brugt elektronik, og som parlamentet i sin betænkning lægger op til skal være endnu mere forpligtende.

Sådan ser en harddisk ud, når den ikke længere kan bruges. Foto: Laura Uldahl Aggernæs

Og ifølge professor Henrik Wenzel kan det være noget af det, der skal til, hvis man for alvor vil ændre på den nuværende kurs.

- Man kan gøre meget med en designlovgivning og en standardisering af komponenter i EU-regi, siger han.

- Det kan være en sej proces at få vedtaget, men når først de er der, så tager det et splitsekund, og så lever producenterne op til det, understreger Henrik Wenzel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce