Annonce
Østjylland

Ekspert: Selvom vi hylder andelstanken af en anden verden, gør vi ikke meget brug af den

- Den romantiske drøm, vi har om andelsbevægelsen, den passer ikke. Andelsbevægelsen blev skabt af nød. Man gik sammen af nød, for ellers ville man dø af sult. Men i dag er der jo ingen, der er ved at dø af sult, siger Claus Skytte, forfatter, foredragsholder og ekspert i deleøkonomi. Foto: Sara Gangsted/Ritzau Scanpix
Andelsbevægelsen blev skabt af et folk i nød. En nød, der i dag erstattet af et overflodssamfund. Derfor har andelstanken i dagens Danmark trænge kår. Det mener forfatter, foredragsholder og ekspert i deleøkonomi Claus Skytte.

Danmark: Der er ingen tvivl om, at andelsbevægelsen, der havde sin storhedstid i Danmark i 1930’erne, har sat sit præg på eftertiden. Tænk bare på andelskasser, andelsboliger, andelsforeninger og andelsselskaber. - Meget af vores kultur er bygget op på 150 år gamle andelsbevægelse, forklarer Claus Skytte, der er forfatter, foredragsholder og ekspert i deleøkonomi, og som står bag bogen Den Nye Andelsbevægelse, der blev udgivet i 2016. - Men den romantiske drøm, vi har om andelsbevægelsen, den passer ikke. Andelsbevægelsen blev skabt af nød. Man gik sammen af nød, for ellers ville man dø af sult. Men i dag er der jo ingen, der er ved at dø af sult, slår han fast.

Annonce

Andelsbevægelsens udspring

De første idéer om en andelsbevægelse kan føres tilbage til slutningen af 1700-tallet og udspringer af bestræbelser for at skabe økonomisk samarbejde mellem socialt ringe stillede mennesker for derigennem at forbedre deres kår.

Mere konkret blev principperne for andelsvirksomhed udviklet af englænderne Robert Owen (1771-1858) og William King (1786-1865), og den egentlige tilblivelse dateres almindeligvis til året 1844 i Rochdale i Nordengland, hvor 28 fattige vævere oprettede den første brugsforening.

Ved den lejlighed formuleredes et program, hvis vigtigste punkter var:

  • at de indkøbte og fordelte varer skulle være rene og uforfalskede,

  • at betalingen skulle ske kontant ved modtagelsen af varerne,

  • at et eventuelt overskud ved virksomheden skulle fordeles til medlemmerne i forhold til deres køb,

  • at styreformen skulle være demokratisk, således at hvert medlem havde én stemme,

  • at der skulle være åben adgang for nye medlemmer,

  • at priserne skulle være de gængse dagspriser.

Kilde: Den store Danske (Gyldendals online leksikon)

Bevægelse skabt af nød

Andelsbevægelsen gjorde sit indtog i Danmark i 1866 med oprettelsen af den første brugsforening, Thisted Arbejderforening. Bag den stod provst H.C. Sonne, der havde et stærkt ønske om at bidrage til løsningen af datidens sociale problemer, og som af den grund så mod England, hvor de første brugsforeninger var begyndt at blomstre op.

Siden hen kom også andelsmejerier, andelsslagterier og flere andre produktionsandelsvirksomheder til. Men hvor brugsforeningerne byggede på forbilledet fra England, var de danske produktionsandelsvirksomheder ikke set før. Med andre ord var det her, at grundstenen til den danske andelsbevægelse, som vi kender den i dag, blev lagt.

- Andelsbevægelsen blev skabt, fordi vores børn var ved at dø på gaden, fordi vi ikke havde råd til at købe ind hos købmanden. Derfor var der nogen, der startede et samarbejde op, så vi kunne få bedre priser på mel, sukker og mælk gennem en brugsforening. Men det er ikke sådan, det er i dag. I dag er vi et af verdens rigeste lande, understreger Claus Skytte.

Mange om beslutninger

Flere af de oprindelige andelsproduktionsvirksomheder lever stadig i dag.

Det gælder for eksempel så forskellige selskaber som Coop med sine 1,8 millioner medlemmer og ejere, Arla med sine 12.000 andelshavere, Ok med sine 11.600 andelshavere og Danish Crown med sine 6800 andelshavere. Men den store vækst i medlemsskaren har betydet, at den oprindelige andelstanke om medejerskab er under pres.

- Andelsselskaber fungerer bedst, når man ikke er så mange. For når alle beslutninger skal tages ved at mødes rundt om et bord, så er det nemmere at være 10 bønder for 150 år siden end 1000 mennesker i dag. For er man over 1000 mennesker, så bliver sådan noget demokrati hurtigt besværligt, siger Claus Skytte.

Af samme årsag er det også de færreste, der opretter nye andelsselskaber i dag, om end Claus Skytte kan komme på et enkelt eksempel; et fynsk andelsselskab ved navn Andelshotellet, der udlejer ferielejligheder som andelsboliger i Portugal og snart også Italien.

Vil have overskud selv

- Det, der er den store forskel fra dengang og til i dag, er den digitale udvikling, der betyder, at man kan bytte, dele og være fælles om ting på internettet, men også endnu vigtigere, at man kan lave anmeldelser og bedømme hinanden online. Det er ikke mere end 10 år siden, at det kun var skolelærere, der kunne gøre det, siger Claus Skytte og tilføjer:

- Så det betyder, at vi oven i den fantastiske tillid hinanden, der blev skabt med den gamle andelsbevægelse, som var afsæt for den foreningskultur og frivillighedskultur, vi har i dag, nu også har en digital tillid oveni.

Den deleøkonomiske tankegang har da også fortsat sit liv på internettet, hvor tjenester som AirBnB og Uber giver privatpersoner mulighed for at dele bil eller lejlighed med andre. Men hvor økonomien tidligere kom alle til gode, er det i dag de færreste tjenester, der deler overskuddet ud til brugerne. - Det er de færreste, der i dag opretter andelsselskaber. For det første er det meget nemmere at oprette et aktieselskab, og for det andet vil dem, der investerer i virksomhederne, have pengene for sig selv, siger Claus Skytte og uddyber: - Så selvom vi hylder andelstanken af en anden verden, gør vi ikke meget brug af den.

Annonce
Annonce
Annonce
Fyn

Pillefyrsproducenter er på vej mod overskud

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Saferoad gør byrummet sikkert

Annonce