Annonce
forside

Danske Lea i Barcelona: Tristhed og kampånd præger byen

Pau Barrena/Ritzau Scanpix

Ni separatistlederes fængselsdomme efterfølges af store protester i Barcelona. Danske Lea er med på gaden.

Den spanske storby Barcelona har mandag været fyldt med farverige bannere, og gaderne har runget af hujen og kampsang.

Stemningen har været trist, men kraftfuld i den catalanske hovedstad.

Sådan beskriver 34-årige Lea Beliaeva Bander de demonstrationer, som har fundet sted i byen, og som hun selv har deltaget i.

Hun er cand.mag. i spansk og bosat i Barcelona, hvor hun arbejder som lærer. Hun har både holdt foredrag og skrevet artikler om den spanske region Catalonien.

Protesterne i Barcelona kommer i kølvandet på, at ni separatistledere mandag formiddag blev idømt i alt 100 års fængsel for en løsrivelseskampagne i regionen.

- Der har været meget tristhed og harme, men alt handler om, at kampen fortsætter.

- Folk har råbt, hujet og sunget sange, men der har ikke været en aggressiv tone, siger Lea Beliaeva Bander.

Hun forklarer, at de store veje ud af Barcelona har været spærret, fordi demonstranterne kom gående.

- Min oplevelse var, da vi gik ud af byen, at folk respekterede, at man gik på motorvejen. Der blev dyttet i solidaritet, lyder det.

Under uafhængighedsafstemningen i 2017 forsøgte demonstranter at forstyrre trafikken ved blandt andet at sætte sig på togskinner, forklarer Lea Beliaeva Bander.

Derfor har politiet været til stede på togstationerne i dagene op til mandagens afgørelse.

I stedet satte mange demonstranter kursen mod lufthavnen i Barcelona, El Prat, for at få udlandets opmærksomhed og besværliggøre trafikken.

Det nationale politi er til stede i lufthavnen, men politiet er langtfra populært hos det catalanske folk ifølge den 34-årige dansker.

Frygten for politivold i Barcelona har derfor været stor.

- Der er meldinger om, at politiet har brugt knipler og tåregas mod demonstranterne, men det virker, som om politiet forsøger at skabe et billede af at være mere rolige, selv om de ikke nødvendigvis er det.

- Det hænger dels sammen med det forestående valg, og dels fordi omverdenen ser med i disse dage, lyder det.

10. november skal spanierne til parlamentsvalg for fjerde gang på fire år.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce