Annonce
Erhverv

Danske Energi: Har man sagt "A" til klimaet ...

Det går den gale vej med vilkårene for udbygning af vedvarende energi på land, skriver Lars Aagaard. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Så må man også sige B! Der er heldigvis bred politisk opbakning til en meget ambitiøs grøn omstilling, som bygger på udnyttelse af den store kapacitet for produktion af vedvarende energi, vi har i fædrelandet. Men når det kommer til stykket, og vi skal finde plads til produktion af vedvarende energi, så får piben pludselig en anden lyd.

Politikerne synes, det er fedt med vindmøller langt til havs, hvor vi ikke kan se dem, men når det gælder vindmøller og solceller på land, ryster de pludselig på hånden og frygter folkelige protester.

En ny analyse fra Dansk Energi viser, at det går den gale vej med vilkårene for udbygning af vedvarende energi på land, hvor politiske beslutninger og ny lovgivning gør det både mere vanskeligt og dyrere at opføre f.eks. vindmølleparker.

Det klimapolitiske "A" - målet om 70 pct. CO2-reduktion i 2030 - kom fint ud af munden, men det kniber med at sige "B" og tage de konkrete skridt mod målet.

Snurrende vindmøller på en blæsende dansk forårsdag er et af billederne på den nye virkelighed, vi er godt på vej ind i. Naturens kræfter omsat til vedvarende energi, der kan drive elbilerne, give strøm til varmepumpen, omdannes og lagres til andre energiformer - dét er den grønne omstilling! 

Mange steder møder vindmøllerne stor modstand, og her er brug for politikere, der tør stå ved målet og prioritere også upopulære beslutninger.

Vindmøller og solceller på land er den billigste form for vedvarende energi - den grønne energi, som vi skal bruge enormt meget af i den grønne omstilling. Når vi som samfund rykker væk fra olie, naturgas og kul skal der bruges grøn strøm som ny energikilde, og det kræver solcelleparker og vindmøller i massevis.

Alligevel er kapaciteten fa 2018 til og med 2020 kun udvidet med 160 megawatt årligt. I 2015-2017 - før klimamålet blev fastsat og aftalt - var tallet 290 megawatt.

Samtidig er ventetiden på svar fra de klagenævn, der behandler klager over opførelsen af f.eks. vindmøller nu så lang, at det næsten svarer til lovgivning med tilbagevirkende kraft. På det seneste har vi set to eksempler på, at nogle af landets største vindmølleparker bliver bremset på grund af klager, der har ligget længe i systemet. 

Udviklerne af vindmølleparkerne har ikke brudt loven, men har ikke taget højde for nye regler, der er trådt i kraft, efter møllerne er blevet etableret, men mens klagerne har ligget i systemet. Når klager har fået ret, kan historien gentage sig, fordi processen skal starte forfra med ny mulighed for at klage, også selvom udvikleren retter ind i forhold til den første klage. Og sådan kan man blive ved på molbo-facon.

Det går altså ikke, at et tungt og langsommeligt klagesystem spænder ben for den grønne omstilling, Det går ikke for de virksomheder, der etablerer vindmølleparkerne, og det går heller ikke for de borgere, der skal leve og bo med møllerne.


Vindmøllerne er muligvis den nye dreng i klassen, men de er her, og de bliver flere, og vi har vi brug for dem.


Vindmøllerne er muligvis den nye dreng i klassen, men de er her, og de bliver flere, og vi har vi brug for dem. Det er dyrere og ikke nok kun at sætte møller på havet.

Naturen og udsigten kommer til at forandre sig, når anlæggene til den grønne energi opføres. Det er kun rimeligt at de borgere, der påvirkes af forandringerne, også har et ord at skulle have sagt. Selvfølgelig! Men kommunerne og deres borgere skal inddrages langt tidligere i processen. Demokrati forpligter, og her skal den demokratiske dialog til gengæld også forpligte sådan, at alle ved, at en aftale er en aftale.

Både når det gælder overordnede klimamål, udstukket fra Christiansborg, og når det gælder konkrete kontrakter om at sætte vindmøller op, skal man fra alle sider kunne regne med, at A følges op af B.

De skriver Erhvervsklummen

Erhvervsklummen skrives på skift af:

Brian Mikkelsen, direktør, Dansk Erhverv

Mira Lie Nielsen, bolig- og formueøkonom, Nykredit

Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Søren Søndergaard, formand, Landbrug & Fødevarer

Lars Sandahl Sørensen, direktør, Dansk Industri

Lars Aagaard, direktør, Dansk Energi

Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce