Annonce
Erhverv

Corona flytter fokus fra fejring til fastholdelse af arbejdspladser på Aarhus Havn

Nicolai Krøyer er kundechef hos Aarhus Havn. Han har været en del af ledelsen de sidste 10 år og har før det arbejdet for flere rederier. Foto: Jan Kejser, Aarhus Havn
Aarhus Havn skulle egentligt have brugt foråret på at fejre sit 175-års jubilæum. Men corona-pandemien har midlertidigt sat planerne på pause. I stedet har havnen i øjeblikket fokus på at hjælpe lokalsamfundet godt gennem krisen.

AARHUS: Byen løfter havnen, og havnen løfter byen. Sådan har det været i Aarhus igennem mere end et århundrede, og sådan er det stadigvæk.

Netop derfor var det også planen, at Aarhus Havn foruden en festlig markering for medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder ville markere sit 175-års jubilæum her i 2020 ved blandt andet at invitere byens borgere forbi og sammen fejre et godt naboskab gennem alle årene. Men med den nuværende corona-pandemi har virksomhedens ledelse valgt at sætte fejringen i bero.

- Vi har måttet sætte de ting, vi har haft på planlægningsbrættet, godt og grundigt på pause, da meget af indholdet i programmet er ubekræftet endnu. Men vi regner stadig med at markere jubilæet, når vi er på den anden side af krisen, fortæller 49-årige Nicolai Krøyer, der som kundechef hos Aarhus Havn har været en del af havneledelsen de seneste 10 år.

I stedet har Aarhus Havn i øjeblikket fokus på at hjælpe lokalsamfundet godt gennem krisen ved blandt andet at fastholde sine anlægsprojekter og dermed endnu engang sikre byen arbejdspladser i en krisetid og sig selv en bæredygtig fremtid.

Annonce

Konkurrencedygtig efter krisen

For nylig meldte Aarhus Havn ud, at virksomheden vil investere mere end to milliarder kroner i blandt andet at fastholde sin medarbejderstab og i at fortsætte de to store anlægsprojekter, som Aarhus Havn aktuelt er i gang med.

Det drejer sig både om byggeriet af en ny færgeterminal til Molslinjen i Østhavnen og en opgradering af Østhavnsvej, der skal være med til at lede omkring de 1,3 millioner biler, som årligt benytter sig af færgeoverfarten, udenom midtbyen. Et arbejde, der efter planen skal være færdiggjort til oktober.

- Som samfundsbærende infrastruktur skal vi naturligvis være med til at understøtte det samfund, som vi er en del af. Når vi understøtter beskæftigelsen i samfundet, er vi jo også med til at sikre vores egen fremtid, siger Nicolai Krøyer og tilføjer:

Og når det inden længe forhåbentlig bliver dagligdag igen, og tingene fungerer, som de plejer, vil det give mening, at vi har investeret i den fremtid. Samtidig er der jo også lang leveringstid på mange af vores projekter, så vi mener absolut, at det giver god mening at investere netop nu.

Anlægsarbejdet er sidste trin i at få adskilt by og havn, der har stået på lige siden, at Aarhus Havn i forbindelse med nedlæggelsen af den gamle containerterminal i slut-1990’erne påbegyndte arbejdet med at frasælge de bynære havnearealer og adskille havnens erhvervsliv fra bylivet. Og sammen med udvidet kredit (muligheden for at udskyde betalingen for købte varer eller tjenesteydelser, red.) til de virksomheder, der er kommet i økonomiske vanskeligheder på grund af corona-restriktionerne, håber Aarhus Havn på, at det fortsatte anlægsarbejde og fastholdelsen af medarbejderstaben kan være med til at sikre virksomhedens konkurrencedygtighed på den anden side af krisen.

Et ønske om mere plads

Det er dog ikke sådan, at Aarhus Havn mangler konkurrencedygtighed, som Nicolai Krøyer ser det.

- Overordnet set er Aarhus Havn konkurrencedygtig, effektiv og har dertil en høj produktivitet, slår han fast.

Særligt fremhæver kundechefen havnens mange forretningsområder som en styrke, der er med til at sikre havnen en vis robusthed.

– Vi favner alt fra containere til fast bulk (gods, der transporteres upakket, red.), færgetransport med og uden trailere, cruiseskibe, projektlaster og endda flydende bulk (som eksempelvis olieprodukter). Så vi har mange spændende ben at stå på i vores forretning. Og fordi vi er Danmarks største erhvervshavn, er der mange, der finder, at havnen er et interessant sted at være, og det afspejler de 150 virksomheder, vi har på havneområdet også, understreger Nicolai Krøyer.

Den største udfordring for Aarhus Havn i øjeblikket, hvis man ser bort fra corona-pandemien, er derfor ikke forankret i økonomien, men derimod i pladsmangel.

- Fordi vi er et eftertragtet sted, er plads efterhånden en mangelvare. Derfor bejler vi i øjeblikket til at få lov til at bygge mere havn, forklarer han.

Aarhus Havn breder sig i dag over 280 hektar, men hvis kommunen giver tilladelse til udvidelsen, er det planen at bygge ekstra 100 hektar ud i Aarhusbugten mod øst.

- Vi har lige været igennem en høringsperiode på miljøkonsekvensvurdering og har fået et opdrag på den, og så håber vi på, at vi på et senere tidspunkt kan få lov til at bygge Yderhavnen, som vi kalder projektet, fortæller Nicolai Krøyer.

En mere bæredygtig profil

Lykkes det Aarhus Havn at få de ekstra hektar i hus, er det i øvrigt en del af planen at lave et stort rekreativt område for byens borgere med stenmoler og stenrev, der skal være med til at understøtte biodiversiteten i havet.

For ligesom mange andre virksomheder i landet har også Aarhus Havn i øjeblikket fokus på, hvordan de bedst kan bidrage til en mere bæredygtig fremtid.

- Udover at vi arbejder med at udvide havnen – det aktuelt har et stort fokus - arbejder vi også meget med bæredygtighed, understreger Nicolai Krøyer og tilføjer:

- Og når det gælder stenrev og -moler, har vi hørt fra eksperter, at det skulle være med til at understøtte biodiversitet i vandet, da beplantningerne har noget at bide sig fast i. For når først planterne er der, så kommer marinelivet også.

- Derudover har vi i en årrække arbejdet med belysning, og selvom det kan lyde som et mindre tiltag, har det været et stort projekt. For på 280.000 kvadratmeter har vi altså mange pærer, og derfor har det taget tid at skifte dem alle til LED-pærer, fortæller han.

Også selve anlægsarbejdet af den nye Yderhavn, hvis projektet bliver en realitet, vil foregå med bæredygtighed in mente. For projektet er sat til først at stå klar i 2050, og det er der særligt en grund til.

- Grunden til, det vil tage så lang tid, er, at vi vil bygge havnen langsomt ved blandt andet at bruge overskudsjord fra byggeprojekter i Aarhus og omegn, siger Nicolai Krøyer og uddyber:

Det giver en anderledes økonomi, end hvis vi havde valgt at pumpe sand ind. Men det understøtter byggeprojekterne på en bæredygtig måde, da bygherrerne i stedet for at bruge diesel på at køre jorden langt væk til en genbrugsstation, kan nøjes med at køre det ned på havnen og aflevere det her.

Annonce
Annonce
Erhverv

Blikkenslager er blevet kistemager

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Digital hjælp er blevet gratis

Sydjylland

Samarbejde uden skriftlig aftale var omfattet af handelsagentloven: Enkeltmandsvirksomhed fik en halv mio. kroner i godtgørelse

Annonce