Annonce
Sydjylland

Bekymringer før Brexit: Det er smørret, der gør det

– Uanset hvad, så er der intet, absolut intet, godt ved Brexit, siger Bent Højmark Lund, der lever af den mælk, han her tager en slurk af. Foto: Carsten B. Grubach
Mælkeproducent frygter de økonomiske følger af Storbritanniens udtræden af EU.
Annonce

VESTER GAMMELBY: Det er en vintertrist december-formiddag.

Bent Højmark Lund sidder i sit personales køkken og gruer for, hvad sker små 900 kilometer sydpå - i Bruxelles - hvor den britiske premierminister Boris Johnson og EU’s top bokser om betingelserne for Brexit – Storbritanniens udmeldelse af fællesskabet til nytår.

- Uanset hvad, så er der intet, absolut intet, godt ved Brexit. Det er kun omkostninger for os, pointerer Bent Højmark Lund.

Som mælkeproducent sidder han som fjerde generation på den fædrene gård Gammelbygaard i marsklandet tæt på Højer.

Hans 420 sortbrogede køer leverer årligt 5,6 millioner mælk til Arla Foods, så selv et mindre fald i mælkeprisen, der i øjeblikket ligger i omegnen af 2,40 kroner pr. liter vil give store tab i hans bedrift, hvor han har ni ansatte.

- I de senere år har der været rimelige priser på mælk, og vi mælkeproducenter har ikke som så mange andre været ramt af coronaen. Folk har købt fødevarer, og det er kun dem i branchen, der leverer bulksmør og bulkmælk til catering, der har haft problemer.


Vi kan ikke løbe stærkere, end vi gør, og skulle vi nå vores produktionsmæssige nulpunkt, må vi give den fuld gas og producere den billigste vare. Sådan er det med vi landmænd. Vi bliver ved, indtil der kommer nogen og smider os ud.

Bent Højmark Lund, mælkeproducent


- Men der skal ikke meget til, før det går galt. Det gør ondt at se, at dygtige kolleger må give op, og med Brexit vil priserne, uanset hvilken model, man forhandler sig frem til, falde, og så ryger der nok en ordentlig håndfuld igen, forudser Bent Højmark Lund, der sidder i repræsentantskabet for Arla Foods og dermed også derigennem har god føling med udviklingen i branchen.

Hans egen bedrift klarer sig, staldene er betalt, men der er på grund af den lave rente lånt til fremtidsfinansiering. Men andre i branchen er udfordret.

- Det er blandt andre dem, der købte den dyre jord under højkonjunkturen fra 1990 til 2008. de har det rigtig svært. Der er ikke plads til at lave fejl, for laver man en fejl, så ryger ejendommen, siger Bent Højmark Lund, der overtog Gammelbygaard fra sin nu 91-årige far i 1992.

Annonce

Pundet falder

- Det er ikke kun et fald i mælkepriserne og det manglende salg af Lurpak-smør til England, der giver problemer i forbindelse med Brexit. Pundet vil falde yderligere, og transporten vil blive fordyret. Og skulle man indgå en handelsaftale, kan vi risikere at skulle betale told i det første kvartal næste år, forklarer Bent Højmark Lund og fortsætter:

- Man kan ikke bare umiddelbart opdyrke andre markeder. Heldigvis er der stadig brug for fødevarer med det forbrug, der er, men der skal en masse omstrukturering til, hvis man skal sælge mere smør ude i Europa.

- Hvis England begynder at importere smør fra USA, kan vi måske sælge til USA. Arla Foods er jo ude på verdensmarkedet og vi har jo forædlede varer og et højkvalitetsprodukt i mange henseender. Det er smørret, der gør det.

Told ved hård Brexit

  • Hvis Storbritannien og EU ikke kan blive enig om en handelsaftale efter nytår, vil verdenshandelsorganisationen WTO’s høje toldsatser være gældende.
  • Smør vil blive pålagt en told på 40 procent, andre mælkeprodukter 44.
  • Arla Foods har estimeret et fald i eksporten på mindst 20 procent i forbindelse med Brexit.
  • Storbritannien er Danmarks fjerdestørste eksportmarked.
  • I 2019 blev der solgt varer og tjenesteydelser for 113 milliarder kroner til vores vestlige nabo.

- Tænk på, at vi i alt eksporterer fødevarer for 12 milliarder kroner om året til England. Englænderne vil med Brexit være sig selv, men det kan betyde tomme hylder, og fødevarerne kan nå at blive fordærvet, inden de når frem. Lurpak kan kun laves af dansk smør, så det kan ikke laves i England, tilføjer han.

Bent Højmark Lund, der har 340 hektar, hvor der dyrkes foder til køerne, kan med et økonomisk tab i forbindelse med Brexit ikke bare fyre sine folk.

- Vi kan ikke løbe stærkere, end vi gør, og skulle vi nå vores produktionsmæssige nulpunkt, må vi give den fuld gas og producere den billigste vare. Sådan er det med vi landmænd. Vi bliver ved, indtil der kommer nogen og smider os ud.

Bent Højmark Lunds 420 køer leverer årligt 5,6 millioner liter mælk, så selv et lille fald i mælkepriserne kan mærkes. Foto: Carsten B. Grubach
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce