Annonce
Fyn

Bæredygtigt byggeri: Flere virksomheder tænker bæredygtighed ind i deres domicil

- Lige nu er det oplagt at få bæredygtigt byggeri på dagsordenen i de offentlige anlægsinvesteringer, der er blevet fremrykket, mener Lars Holm, der er seniorprojektleder i Byg Fyn og har arbejdet med grønt byggeri siden 2000. Foto: Erhvervshus Fyn
Private bygherrer har fået øjnene op for fordelene ved at bygge bæredygtigt. Nu skal det offentlige følge med, siger seniorprojektleder Lars Holm, der oplever stigende interesse for Byg Fyns miljødiplom.
Annonce

Odense: Byggeriet er et oplagt sted at sætte ind i jagten på miljøforbedringer.

Branchen kaldes ofte "40-procents branchen", fordi den rundt regnet står for 40 procent af energiforbruget i Europa, udledningen af drivhusgasser og samme andel af verdens materialeforbrug.

Godt 30 procent af Danmarks samlede CO2-udledninger stammer fra produktionen af byggematerialer, fra energiforbruget på byggepladserne og den energi, vi alle sammen bruger til opvarmning, belysning og ventilation.

Trods coronakrisen  - eller netop på grund af pandemien - kunne tidspunktet ikke være mere velvalgt til at gøre noget ved situationen, mener Lars Holm, der er seniorprojektleder og bæredygtighedskonsulent i Byg Fyn i regi af Erhvervshus Fyn og har arbejdet med det, der i begyndelsen blev kaldt grønt byggeri, siden 2000.

- Corona-situationens langsigtede økonomiske konsekvenser gør det endnu vigtigere, at både offentlige og privat byggeprojekter er bæredygtige, herunder totaløkonomisk optimale for bygnings-ejerne og for samfundet. Lige nu er det oplagt at få bæredygtigt byggeri på dagsordenen i de offentlige anlægsinvesteringer, der er blevet fremrykket. Kommuner og regioner har alle muligheder for at skabe en win-win-situation, hvis man tænker bæredygtighed ind, når man skal bruge de penge. Det skyldes, at bæredygtigt byggeri samtidig kan være en løftestang for vækst, hvis man vælger at samarbejde med de regionale rådgivere, entreprenører og materiale- og systemleverandører. Det er den overligger, jeg har arbejdet med de seneste 20 år, siger han.

Lars Holm oplever, at især private bygherrer har fået øjnene op for fordelene ved at tænke bæredygtighed ind i byggeriet, også selv om nogle kalder det cirkulært, grønt, klimavenligt eller miljømærket i stedet for bæredygtighed, der ofte bruges i flæng og opfattes forskelligt.

- Det klogeste er at projektere og udføre nybyggeri og renoveringsopgaver efter en metode, der vægter de sociale-, miljømæssige- og anlægs-og driftsøkonomiske forhold ligeværdigt. Der findes afprøvede metoder, der har fået det noget abstrakte begreb bæredygtighed, gjort operationelt og gennemskueligt, siger han.

Annonce

Bæredygtig bundlinje

Erfaringer fra ind- og udland viser, at bæredygtigt byggeri kan give tre-fem procent højere ejendomsværdi, tre-fem procent højere huslejeniveau og fem-ti procent lavere driftsomkostninger.

- Udgifterne til drift og vedligehold af en bygning er over 30 år typisk tre gange så store som byggeudgifterne. Nogle private bygherrer tænker i højere grad end de offentlige på totaløkonomi. De har større fokus på vedligeholdelsesudgifterne, så bygningen fremstår i uændret kvalitet, siger Lars Holm.

Den fynske byggeklynge var i 2010 medstiftere af Green Building Council Danmark, der står bag den danske ordning for vurdering af bæredygtighedsgraden af et byggeri, DGNB.

Lars Holm har repræsenteret klyngen i bestyrelsen i seks år, og inden da var han i samarbejde med de fynske kommuner med til at udvikle Byg Fyns kriterier for miljødiplomerne til bygherrer og samarbejdspartnere i byggerier og renoveringsprojekter, der foretager en række miljøvalg og vil dokumentere indsatsen overfor Byg Fyns Advisory Board.


Lige nu er det oplagt at få bæredygtigt byggeri på dagsordenen i de offentlige anlægsinvesteringer, der er blevet fremrykket. Kommuner og regioner har alle muligheder for at skabe en win-win-situation, hvis man tænker bæredygtighed ind, når man skal bruge de penge. Det skyldes, at bæredygtigt byggeri samtidig kan være en løftestang for vækst, hvis man vælger at samarbejde med de regionale rådgivere, entreprenører og materiale- og systemleverandører.

Lars Holm, seniorprojektleder, Byg Fyn


Den nationale DGBN-ordning blev indført i 2012 og kræver, at man tager hensyn til både miljø, sociale aspekter og økonomi. Alligevel er der blandt fynske bygherrer også stigende interesse for at følge Byg Fyns retningslinjer og opnår miljødiplomer.

I årene 2012-18 blev der uddelt i alt 44 miljødiplomer i forbindelse med 19 offentlige og private byggerier. 2019 var det kun to byggerier og otte virksomheder, der opnåede Byg Fyns miljødiplom.

I år er tallet oppe på fem byggerier og 20 medvirkende virksomheder, der har tænkt miljøhensyn ind i deres del af projekterne.

Det er et udtryk for, at markedet for bæredygtigt byggeri er på vej op. Antallet af DGNB-certificerede byggerier fordobles hvert halve år, og Fyn er godt med.

Annonce

Gode eksportmuligheder

Også i udlandet er der efterspørgsel på kompetencer i bæredygtigt byggeri, og efterspørgslen øger virksomhedernes muligheder for at opnå kompetencer og udvikle materialer og løsninger, der kan øge byggeriets bæredygtighed. Det giver gode eksportmuligheder, fortæller Lars Holm.

- Dem, der bygger efter DGNB-principperne, oplever typisk en bedre proces med færre fejl og mangler, sundere boliger, skoler, hospitaler eller kontorer med lavere miljøpåvirkninger og reducerede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, der fører til bedre økonomi i bygningens levetid. DGNB-certificeringen sikrer en helhedsorienteret tilgang og giver bygherren mulighed for at forfølge de målsætninger, som vedkommende måtte have for bygningens samlede performance. Mange virksomheder har desuden fokus på at understøtte ét eller flere af FN's bæredygtighedsmål. DGNB kan bruges til at vise, at virksomhederne også tænker bæredygtighed ind i deres byggeri, siger Lars Holm.

- Lige nu er det oplagt at få bæredygtigt byggeri på dagsordenen i de offentlige anlægsinvesteringer, der er blevet fremrykket, mener Lars Holm, der er seniorprojektleder i Byg Fyn og har arbejdet med grønt byggeri siden 2000. Foto: Erhvervshus Fyn

Bæredygtighed skal kunne betale sig økonomisk, hvis det skal udbredes, og hvis det tænkes ind fra starten, er det ikke nødvendigvis dyrere at bygge miljøvenligt. Med de potentielle besparelser i driften, er det et spørgsmål, om man overhovedet har råd til at lade være, siger Lars Holm.

Fyns Almennyttige Boligselskab, der er forpligtet til at holde byggesummen under et vist niveau, bygger og renoverer for eksempel deres boliger bæredygtigt, og Lars Holm opfordrer til, at bygherrerne og deres rådgivere tænker de bæredygtige løsninger ind i et langt bredere perspektiv.

- Gennem forskning er det dokumenteret, at man ved at bygge og drive bygninger bæredygtigt, herunder med gode materialer, opnår øget produktivitet blandt de ansatte i for eksempel kontorer og øget indlæring i skoler, hvor børn lærer bedre.

Annonce

Paradigmeskifte på vej

Ikke mindre end 72 procent af CO2-belastningen fra en nyopført kontorbygning, der drives i de næste 50 år, stammer fra de materialer, som bruges til opførelsen.

For at imødekomme politikkernes krav om hurtig og effektiv reduktion af de luftarter, der fører til øget drivhuseffekt, herunder CO2 og forskellige mere aggressive gasser, der også bruges i byggeriet, mener Lars Holm, at vi står overfor et nødvendigt paradigmeskifte i vores måde at tænke bæredygtighed ind i byggeriet på.

Lovgivningen fokuserer på at nedbringe energiforbruget i driften af en bygning, men i takt med vi får mere og mere energi fra vedvarende energikilder som sol og vind i varmerørerne og i stikkontakterne, bør man i stedet kigge på de materialer, man bygger med, pointerer han.

- Traditionel cement, gængse isoleringsprodukter, fliser og tegl forbruger meget energi og medfører betydelig CO2-udledning, når de bliver produceret, så allerede inden de materialer bliver en del af byggeriet, har de medført en CO2-belastning. Den forståelse skal med ind, også i offentlige byggerier, siger Lars Holm, der anbefaler, at man i højere grad bygger i træ og andre materialer med et mindsket CO2-aftryk fra produktionen.

Træ optager for eksempel CO2 under væksten.

Samme konklusion er en ny Rambøll-undersøgelse kommet frem til. Gennem såkaldte livscyklusberegninger for både et enfamilieshus, et rækkehusbyggeri, en etageejendom og en produktionshal, viste det sig, at man kunne spare mellem 34,5 og 42,2 procent CO2-udledning ved at erstatte konventionelle stål- og betonkonstruktioner til træbaserede konstruktioner og bygningsdele.

Det vil sige, at alt fra yder- og indervægge til facadebeklædning og tag er konverteret til træbaserede løsninger, og besparelserne ville være endnu højere, hvis der ikke konsekvent i alle trin var anvendt traditionelle terrændæk og fundamenter i beton.

Annonce

Bedre end forventet

- Det er helt enorme besparelser og faktisk også mere end forventet. Ikke overraskende viser rapporten, at de bærende konstruktioner gør en stor forskel i CO2-regnskabet. Men rapporten viser også, at der er store bidrag at hente i beklædninger, facader, gulve og lofter og i konvertering af isolering fra mineraluld til træfiberisolering, forklarer sekretariatsleder Lauritz Rasmussen fra interesseorganisationen Træ i Byggeriet.

- På komponentniveau har træ nogle vilde reduktionspotentialer. Når man eksempelvis erstatter de bærende betonkonstruktioner med trækonstruktioner, reduceres CO2-udledningen med 48-63 procent. Udskiftes facadebeklædning af teglsten med en træfacade, viser undersøgelsen en reduktion i CO2-udledningen fra facaden på omtrent 94 procent, og udskiftes mineraluldisoleringen i facaden med træfiberisolering opnås en reduktion i udledningen på cirka 50 procent, siger han.

Træ har desuden den fordel, at det er nemmere at adskille, når et byggeri en dag skal pilles ned. Derfor kan træ som materiale i højere grad indgå som en del af et cirkulært kredsløb, hvis man vel at mærke sørger for at dokumentere, hvordan byggeriet kan skilles ad igen om 50 eller 80 år, forklarer Lars Holm fra Erhvervshus Fyn.

- Der er rigtigt mange bygherrer, som er i gang med at bygge mere bæredygtigt, men det er ikke blevet mainstream endnu. Det er typisk fyrtårnsbyggerier, så det handler om at få det bredt mere ud, understreger han.

Elementer i det bæredygtige byggeri

Bæredygtigt byggeri er en samlet vurdering ud fra miljømæssige, økonomiske og sociale hensyn.

Eksempler på miljømæssige hensyn i et bæredygtigt byggeri:

  • Vælg byggematerialer med den mindste miljøpåvirkning fra råvarerudvindingen og fabrikationen.
  • Brug såkaldte livscyklusvurderinger til at vælge de bedste løsninger.
  • Genbrug bygninger fremfor at bygge nyt.
  • Efterspørg genbrugsmaterialer.
  • Gør det nemt at adskille bygningens komponenter, så materialerne kan genbruges til nyt byggeri.

Eksempler på økonomiske hensyn i et bæredygtigt byggeri:

  • Vælg den løsning, der har størst fleksibilitet og tilpasningsevne til ændrede behov og anvendelse af bygningen.
  • Brug beregninger af de samlede ”levetidsomkostninger” til at vælge den bedste løsning.
  • Sæt krav til kvaliteten af tag, dører/vinduer og facader.

Eksempler på sociale hensyn i et bæredygtigt byggeri:

  • Efterstræb bedst opnåelige luftkvalitet indendørs.
  • Gør bygningen tilgængelig for alle.
  • Anlæg udearealerne, så de bidrager til områdets biodiversitet og har mindst mulig vedligeholdelse.
  • Øg bygningens brandsikring og sikkerhed i forhold til lovgivningen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce