Annonce
Vestjylland

Bæredygtig muslingeopdræt renser Limfjorden bedre end forventet - men ideen møder uventet stor modstand

Professor ved DTU Aqua, Nykøbing Mors, Jens Kjerulf Petersen har i 20 år studeret muslingeopdræt som middel til at rense Limfjorden for forurening fra landbruget. Det ser ud til at virke, men protester spærrer for storskala-opdræt. Foto: Thomas Maxe
Muslingeopdræt kan skabe arbejdspladser, stort set CO2-neutral mad og en renere fjord, men protester blokerer for det blå erhvervseventyr.

VENØSUND: Forestil dig, at du har en meget stor græsplæne og gerne vil have den klippet på den mest bæredygtige måde. Altså skaffer du et får og lader det æde løs, indtil plænen er gnasket igennem, og ukrudtet samtidig er væk. Bagefter slagter du fåret og spiser det. Smart og bæredygtigt, ikke?

Men så klager en af naboerne til kommunens tekniske forvaltning og påpeger, at det er noget værre miljøsvineri, at fåret skider i haven. Og en anden nabo klager over, at fårehold ser grimt ud i en villahave.

Sat på spidsen, så er det netop den slags problemstillinger, der spænder ben for planer om muslingeopdræt i Limfjorden: Jo, det er vel bæredygtigt, men er det nu også bæredygtigt nok? Og er det for resten ikke også grimt at se på?

Sektionsleder på DTU Aqua i Nykøbing Mors Jens Kjerulf Petersen har svært ved at skjule sin frustration over den  højrøstede modstand mod muslingeopdræt – en idé, han selv har studeret i mere end 20 år.

Han er professor ved DTU Aqua, ekspert i vandmiljø og meget begejstret for muslinger. De små skaldyr er nemlig lige præcis, hvad Limfjorden har brug for, mener han.

- Muslinger kan erstatte fiskemel til eksempelvis dyrefoder, og muslingeopdræt er ekstremt klimavenligt: Vi fodrer dem ikke - foder er jo ellers ofte den største klimabelastning i fødevareproduktion. Vi tilbyder bare muslingerne noget at sætte sig på, og så spiser de algeplankton, og så høster vi dem. Det kan næsten ikke blive mere CO2-venligt, forklarer han.

Spiser forurening

Og så har muslinger en egenskab, der er så fantastisk, at det næsten lyder for godt til at være sandt: De kan bortfiltrere næringsstoffer, der optræder i alt for høje koncentrationer i for eksempel Limfjorden.

- Muslingerne støvsuger vandet for mikroalger. Men i stedet for at ”køre støvsugeren hen over gulvtæppet”, så er det tæppet, der kører forbi støvsugeren: Muslingerne sidder stille på deres plads, og så renser de vandet for algerne, når det flyder forbi dem. Og fordi vi høster muslingerne, når de har spist næringsstofferne, tager vi bogstaveligt talt kvælstof og fosfor ud af fjorden, fortæller Jens Kjerulf Petersen.

En muslingefarm består af plastikrør, som ligger i vandoverfladen, på et par meters vanddybde. Rørene bærer et net, som muslingerne sætter sig fast på. Foto: Thomas Maxe

En forsøgsfarm med muslingeopdræt i Venøsund - et par hundrede meter ud for kysten mellem Humlum og Oddesund i Struer Kommune - har vist overvældende positive resultater.

Forskere fra Københavns Universitet har i samarbejde med ingeniørfirmaet WSP studeret vandmiljøet og bunden under muslingefarmen og konkluderet, at vandet ganske enkelt er blevet meget renere, faktisk så meget, at sigtedybden - altså hvor langt man kan kigge ned gennem vandoverfladen - nogle steder er forøget med to meter.

Annonce

De skider i vandet

Det lyder næsten for godt til at være sandt - og nogle mener også, at det er præcis sådan, det forholder sig.

- Muslingerne skider i vandet. Sådan er det jo. Og det har fået nogle til at indvende, at der lokalt, inde under muslingefarmen, kan ende med at blive større forurening end før, siger Jens Kjerulf Petersen og svarer straks selv på kritikken:

- Ja, der sker noget under muslingebrugene, men der er to forhold, man skal være opmærksom på: Det, der sker under muslingefarmen vil altid afhænge af lokaliteten og vil være forskelligt i Vensøsund sammenlignet med Skive Fjord, og - vigtigst- forholdene uden for farmen bliver bedre.

Muslingeopdræt

  • Muslinger lever naturligt i Limfjorden. De kan spises af mennesker eller knuses til mel og bruges til dyrefoder.
  • Traditionelt er muslinger blevet fanget med redskaber, der skraber hen over fjordbunden. Det er skadeligt for bunden og dermed vandmiljøet.
  • En muslinge-”smart farm” er en række store, flydende plastikpølser, som er fortøjet i vandoverfladen. De bærer et net, som muslingerne hægter sig fast på.
  • Muslingerne bliver hverken fodret eller medicineret. De lever af næringen fra de mikroorganismer i det vand, der strømmer forbi muslingefarmen. Hver musling filtrerer fem-syv liter vand i timen.
  • En tæt, naturlig muslingebanke på havbunden har max. tre-fem kilo muslinger pr. kvadratmeter. Ved opdræt er der fem-otte kg pr. kvadratmeter.
  • Blå Biomasse A/S forventer i år at høste cirka 7000 tons muslinger i Limfjorden. Det vil fjerne cirka 100 tons kvælstof og otte tons fosfor fra vandet.

Henning Mørk Jørgensen er knap så imponeret.

Han er havbiolog og ansat i Danmarks Naturfredningsforening, som er en af de kritiske røster i debatten om muslingeopdræt.

Havbiologen mener, at Københavns Universitets evaluering af forsøgsfarmen i Venøsund skal tages med et gran salt.

- Der mangler simpelthen noget basalt, før det kan være videnskabeligt: Man har ikke kortlagt, hvordan havbunden så ud, før man etablerede farmen. Det siger undersøgelsen intet om, og derfor kan man ikke konkludere at anlægget gavner havbunden, siger Henning Mørk Jørgensen.

Annonce

Flere undersøgelser

Han vil dog gerne anerkende, at det er korrekt, at muslinger spiser alger, og at de således kan fjerne næringsstoffer fra havvandet. Men det betyder ikke, at muslingernes lort ikke kan gøre lokal skade på vandmiljøet.

- Der er en stærk strøm i Venøsund, hvor forsøgsfarmen er. Derfor kan man ikke bare overføre resultatet og bruge det til at give tilladelse til muslingeopdræt andre steder, siger Henning Mørk Jørgensen.

- Danmarks Naturfredningsforening har startet en underskriftsindsamling, der kræver, at 30 procent af havet skal være beskyttet, så I synes på forhånd at have besluttet jer for, at det her er en dårlig idé. Så hvad skulle der egentlig til for at overbevise jer om, at muslingeopdræt alligevel er en god idé?

- DN's ønske om 30 procent effektivt beskyttet havnatur står ikke i vejen for muslingekulturer. Vi er ikke afvisende over for muslingekulturer, men deres placering skal planlægges og miljøvurderes meget bedre. Der er jo tale om store private anlæg i vores fælles havmiljø - en SmartFarm fylder 40 fodboldbaner - og derfor skal der foretages en ordentlig individuel vurdering, inden man kan give tilladelser til muslingeopdræt. Præcis, som man kender det fra miljøvurderinger til projekter på land, siger Henning Mørk Jørgensen.

- Handler det her i virkeligheden om, at der er nogle sommerhusejere, som er sure over at få udsigt til en muslingefarm?

- Det ville da være dumt at opføre en muslingefarm lige ud for en populær badestrand, men… nej, faktisk ikke. Selvfølgelig lytter vi til det, når folk siger, at de ikke bryder sig om at blive nabo til muslingefarme, vindmøller og så videre, men vores fokus er først og fremmest på at beskytte naturen, forklarer Henning Mørk Jørgensen.

Annonce

Gylle forurener stadig

En af foreningens bekymringer er, om muslingeopdræt kan blive brugt - og misbrugt - til at give landbruget lov til at fortsætte med at udlede kvælstof og fosfor til vandmiljøet.

- Den danske miljølovgivning har jo det princip at stoppe forureningen ved kilden. Derfor har Danmarks Naturfredningsforening også indgået en aftale med landbruget, som er enig med os i, at den bedste, langsigtede løsning er at tage en del af landbrugsjorden ud af drift, forklarer Henning Mørk Jørgensen.


Selv om man snører grisens røvhul sammen i dag, så forureningen stopper, så vil der gå 20-30 år, inden det får positiv effekt på vandmiljøet.

Professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua


Det er der bred enighed om. Også DTU-professor Jens Kjerulf Petersen er bevidst om, at næringsstoffer og alger i Limfjorden især skyldes forurening fra landbruget - men som han bramfrit siger:

- Selv om man snører grisens røvhul sammen i dag, så forureningen stopper, så ved vi baseret på erfaringerne fra Mariager Fjord, at der vil gå 20-30 år, inden det får positiv effekt på vandmiljøet, siger Jens Kjerulf Petersen, som gerne så, at vi gjorde noget mere aktivt for at rydde op i forureningen.

- Hvis lidt under fem-seks procent af vandoverfladen blev udlagt til muslingeopdræt, ville vi alene med den her metode kunne nå vandmiljømålene for hele Limfjorden, vurderer han.

Hedeselskabet har i samarbejde med Thyborøn Invest etableret virksomheden Blå Biomasse A/S, som indtil videre opdrætter muslinger på i alt 100 hektarer, fordelt på seks steder i Limfjorden. Virksomheden ønsker at udvide produktionen fra 7000 til 50.000 tons pr. år, så snart man kan få de nødvendige tilladelser.

https://www.youtube.com/watch?v=EfJ8-p88T2w
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce