Når man spørger børn, hvad de gerne vil være, når de bliver store, så bliver astronaut ofte nævnt. Og med god grund. Drømmen om at blive astronaut handler for de fleste om en fascination af eventyret og opdagelsesrejsen. Måske også ideer om rumvæsner og jedi-riddere ude på fjerne planeter.
For langt de fleste bliver det ved en barndomsdrøm, der virker lige så realistisk som at blive prinsesse eller Spider-Man. Og som ikke spiller nogen rolle, når man senere i livet overvejer uddannelses- og karrieremuligheder.
Den ene af os to holdt fast i drømmen lang tid efter barndommen. Også selvom den typiske reaktion fra familie og venner var ”ja ja, fin drøm. Men der findes jo ikke danske astronauter”. Det passer heldigvis ikke længere. I dag findes der en dansk astronaut, og der er plads til flere.
Den Europæiske Rumorganisation ESA søger lige nu astronauter for første gang i 12 år. De har tilmed meldt ud, at de fremover kommer til at søge nye astronauter regelmæssigt hvert sjette år.
Så i dag vil vi gerne slå et slag for drømmerne, de nysgerrige opdagelsesrejsende og de dedikerede stjernekrigsnørder. Der er en voksende rumbranche derude, der har brug for nysgerrige og dygtige kvinder og mænd. Der er en verden, der har brug for, at vi finder løsninger på de helt store udfordringer. Og et dansk samfund, der har brug for nye opdagelser og ideer. Adgangsbilletten til denne mission er en STEM-uddannelse.
STEM står for science, technology, engineering og mathematics. Altså det vi på dansk kalder natur og teknik. ESA søger i deres astronautprogram efter personer med en STEM-uddannelse. Det kan være, du er lidt usikker på det med rumrejse, men har en drøm om at opdage og udforske. Eller måske har du en mere abstrakt drøm om at gøre en forskel, være med til at ændre verden eller gøre noget for klimaet. I de tilfælde er STEM-uddannelserne og rumindustrien også et rigtig godt sted at starte.
Når man vælger en STEM-uddannelse, så bliver man automatisk opdagelsesrejsende, uanset om man kommer igennem nøglehullet hos ESA eller ej. At beskæftige sig med naturvidenskab og ingeniørvidenskab er at gå på opdagelse. At stille de store spørgsmål og lede efter svarene. At undersøge og blive klogere på verden omkring os. At udvikle teknologi, der kan ændre verden.
Det kan måske virke lidt svært at forstå, hvad det egentlig er, man laver og bidrager med, når man arbejder i rumindustrien. Men rumfart og rumforskning har gang på gang bidraget med viden, udvikling og teknologi, der har skabt kæmpe forandringer for samfundet og for helt almindelige menneskers hverdag.
Når man vælger en STEM-uddannelse, så bliver man automatisk opdagelsesrejsende, uanset om man kommer igennem nøglehullet hos ESA eller ej. At beskæftige sig med naturvidenskab og ingeniørvidenskab er at gå på opdagelse.
Hver eneste gang vi bruger GPS på telefonen til at finde vej, så er det satellitteknologi, der gør det muligt. Og nu vi er ved telefonerne, så er teknologien bag de computerchips, der bliver brugt i din smartphone, tablet og bærbare, udviklet i forbindelse med Apollo-missionerne i 1960’erne. Faktisk er det forskning i planeten Venus, der ligger bag udviklingen af teorien om drivhuseffekten, som har gjort os i stand til at forstå, hvordan jorden bliver varmere som følge af CO2-udledninger.
Rumforskning og rumteknologi er også en del af løsningen i den grønne omstilling. Navigations-satellitter i rummet hjælper f.eks. fly og skibe til at flyve og sejle mere direkte – det giver mindre forurening og sparer brændstof og tid.
På samme måde kan navigation og satellitbilleder hjælpe landbruget til at gøde og vande jorden mere præcist og dermed passe bedre på vores naturressourcer. I fremtidens smarte byer styres trafikken via navigationssatellitter, og kommuner får mulighed for at forudse og regne på nødvendige klimatilpasninger, så de kan beskytte vores infrastruktur.
Det har vist sig gang på gang, at hvis vi vil blive klogere på, hvordan vi løser problemer her på jorden, så er det – selvom det lyder paradoksalt - en rigtig god idé at kigge ud i rummet.
Så hvis du har en drøm om at udforske, opdage og gøre en forskel, så ret blikket mod STEM-fagene.
En STEM-uddannelse kan blive adgangsbilletten til en karriere som opdagelsesrejsende, uanset om det er som den næste dansker i rummet eller som teoretisk opdagelsesrejsende inden for forskning og teknologiudvikling.
Andreas’ egen arbejdsdag i ESA spænder også vidt fra rumrejse til test af det udstyr, der bliver sendt op på rumstationen, til prøvesmagning af astronauternes mad. Man fristes til at sige, at der er noget for enhver smag i rumbranchen. Så hold fast i drømmen om rummet. I universet er mulighederne uendelige.