Annonce
Uddannelse

Annette Lind: Kampen for at bryde den sociale arv ligger dybt i vores dna

Folketingsmedlem Annette Lind (Soc.dem.) er ked af, at så mange unge er tynget af social arv, når de skal gennemføre en uddannelse. Området har høj prioritet hos politikerne, forsikrer hun. Arkivfoto: Morten Stricker
Det er ikke fair, at man ofte kan skue ud over en skoleklasse og spå om, hvem der får succes som voksne. Derfor vil Socialdemokraterne gøre det nemmere at blive mønsterbryder.

HOLSTEBRO: Drenge har bedre chancer for at gennemføre en erhvervsuddannelse end piger.

Morten har betydeligt bedre odds end Muhammed. Og Michael har klassens bedste odds, fordi hans forældre stadig bor sammen, har en erhvervsuddannelse og tjener mange penge.

Bemærk lige, at her taler vi slet ikke om elevernes karakterer, men om faktorer, som de ikke kan gøre noget ved selv.

Social arv, kalder man det. Og det er så hamrende unfair, at det skal have betydning for, hvad der skal blive af børn og unge senere i livet, synes Annette Lind. Hun er socialdemokratisk folketingsmedlem, valgt i Vestjyllands Storkreds.

- Det ligger dybt i den socialdemokratiske dna at kæmpe for at bryde den sociale arv. Det har vi også arbejdet for, siden vi kom i regering, hvor overskriften har været, at vi vil skabe en tryg barndom. Jo tidligere, man sætter ind, jo nemmere er det at få vendt en negativ udvikling, siger Annette Lind.

Annonce
Annette Lind. Arkivfoto: Morten Stricker

Tidlig indsats

Regeringens ønske om, at det skal blive lettere at bortadoptere børn har fået en blandet modtagelse. Men det er vigtigt at sætte massivt ind for at hjælpe dem, der har det sværest, mener Annette Lind.

- Hidtil er de fleste anbringelser først sket, når barnet har nået teenagealderen. Det vil sige, at det sker, lige før de skal i gang med en ungdomsuddannelse, og så kan det være for sent for nogle af dem, forklarer hun.

Men der er heldigvis flest børn, som slet ikke har så alvorlige problemer. Men derfor kan de godt få glæde af mere støtte.

- Et andet vigtigt område for regeringen er minimumsnormeringen i vuggestuer og børnehaver. Når der er flere voksne pr. barn, så giver det bedre trivsel. De unge, som har haft succes som mønsterbrydere, fortæller ofte, at de har haft voksne omkring dem, som så dem – én, som de kunne regne med. Der er ingen tvivl om, at det gør en forskel, siger Annette Lind.

FGU - virker det?

Et andet initiativ er etableringen af FGU – Forberedende Grunduddannelse – som har til formål at samle de unge op, som mangler skolefærdigheder og/eller modenhed for at blive klar til eksempelvis en erhvervsuddannelse.

- FGU er meget ny, så der bliver sikkert noget, vi kommer til at evaluere på. Men ellers kunne jeg godt tænke mig, at vi skulle se mere på vejledning og støtte til eleverne for at forebygge frafald på uddannelserne. Hvem vejleder de unge? Hvordan gør de? Og hvad virker godt? forklarer Annette Lind.

Alle kan hjælpe

Hun anerkender, at de unge selv skal være motiverede for at få en uddannelse. Men vi kan alle sammen gøre en indsats for at støtte dem, der ikke får så meget opbakning hjemmefra.

- Der findes mange fantastiske arbejdsgivere, som gør en kæmpeindsats. Jeg har selv mødt nogle håndværkere, som eksempelvis kører hjem og henter lærlingen om morgenen og sørger for, at han får morgenmad og har en madpakke. Der foregår også en stor indsats i foreningslivet, for eksempel i idrætten, hvor mange børn og unge får succesoplevelser og møder nogle voksne, som giver dem opmærksomhed, omsorg og selvtillid. Det er uendeligt meget værd, siger Annette Lind.

Hun har selv en fortid som folkeskolelærer, og uddannelse er da også hendes hjertesag. Desværre står den sociale arv ofte i vejen, så der er nok at kæmpe for.

- Det skal ikke være sådan, at man kan se ud over en skoleklasse og udpege på forhånd, hvem der kommer til at klare sig godt som voksen, og hvem der nok får det svært. Det kan man desværre tit, men sådan burde det ikke være, siger Annette Lind.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce