Amalie havde ikke kodet en eneste linje, før hun startede på uddannelsen til programmør: Nu er hun på IT-landsholdet

Odense/Holstebro: Amalie Sander Jensen havde aldrig kodet så meget som én linje, da hun mødte op til sin første dag på software engineering-studiet i Odense. Foran hende sad en fyr, hvis pauseskærm viste forskellige kodesprog, og ved siden af hende sad en anden ny studerende, der med piletasterne fik grønne og sorte koder til at danse på skærmen.

Amalie Sander Jensen følte sig frygtelig langt bagud, ja nærmest i panik, for hvad var det, hun havde kastet sig ud i?

I dag, fem semestre senere, er hun en del af IT-landsholdet og en rollemodel i forhold til at få flere kvinder til at vælge de teknologiske fag og uddannelser til. Samtidig kæmper hun for at nedbryde forestillingen om, at man skal have begravet sig i matematik og kodesprog i årevis for at kunne hamle op med drengene i it-branchen.

Foreløbig har hun været med til to events med IT-landsholdet og glæder sig til forårets tredje, der kommer til at handle om robotteknologi.

- IT-landsholdet er en fed mulighed for at få lov at sprede idéen om, at it også er for kvinder, og at det ikke er for mærkelige kvinder. Det er for alle. For dig og mig, siger hun.

Amalie Sander Jensen har spillet masser af computerspil, siden hun var 11-12 år gammel. Counterstrike er stadig det spil, der står hendes hjerte nærmest, og det er også gennem den virtuelle spilverden, at hun har holdt kontakt til mange af sine medstuderende under corona-pandemiens nedlukninger.

- Jeg har altid været meget aktiv og har gået til en masse sport. Jeg dyrker også stadig gymnastik og dans, og i folkeskolen spillede jeg fodbold med drengene i frikvarteret og brugte tiden på at spille computer, når jeg var hjemme. Samtidig er min far svagstrømsingeniør, og jeg tror, det var det, der fik mig til at kigge i den retning, da jeg skulle vælge uddannelse.

- Software er overalt og i alle brancher, så man bliver på ingen måde låst, fortæller Amalie Sander Jensen, der altid har været nysgerrig i forhold til at finde ud af, hvordan ting fungerer.

Det gælder lige fra computere og anden teknologi til kroppen, og Amalie Sander Jensen havde både medicin, jura, samfundsfag og molekylær medicin oppe at vende, men hun endte alligevel med at søge ind på software engineering, efter hendes familie havde opfordret hende til at prøve.

- Det var rigtigt rart, at de sagde til mig, at jeg kunne droppe ud og søge ind på noget andet, hvis det ikke var det rigtige. Der er ikke nogen, der tager tid på, hvor lang tid jeg er om at finde det rigtige studie, forklarer hun.

Når hun tænker tilbage, kan hun ikke pege på ét tidspunkt, hvor hun har fået følelsen af at være landet på den rigtige hylde. Der er bare hele tiden kommet fag og emner, som hun har haft lyst til at fordybe sig i, og hun fandt hurtigt ud af, at det ikke var nødvendigt at kunne kode, inden man begynder på studiet.

Det går man jo netop i skole for at lære, som hun siger.

Desuden fandt hun hurtigt en gruppe af venner på studiet, som hun både fagligt og socialt fungerer godt med.

Alligevel møder hun ofte fordomme om, at it-udviklere og programmører er en helt særlig og meget nørdet type, som hun med sit åbne, udadvendte sind ikke er stereotypen på, og hun får også jævnligt at vide, at hun ikke ligner en, der læser software engeneering.

- Når man tænker på en udvikler eller programmør, tænker man stadig på en overvægtig fyr, der sidder nede i sin mors kælder og drikker cola og spiser chips. Den ældgamle fordom bliver ved med at dominere, og det er den opfattelse, jeg gerne vil være med til at ændre ved at være en del af IT-landsholdet, forklarer Amalie Sander Jensen.

Hun kontaktede folkene bag IT-landsholdet, fordi hun synes, det er vigtigt, at piger helt ned i folkeskolealderen får mere information omkring de tekniske fag og de såkaldte STEM-uddannelser (Science, Technology, Engineering og Mathematics). De skal vide, at piger også kan kode og have flair for tech, sådan det i det mindste bliver en naturlig del af deres overvejelser omkring uddannelsesvalg.

Branchen er nemlig fortsat domineret af mænd, og Amalie Sander Jensen er også én af meget få kvinder på sit studie. Det trives hun fint med. Måske fordi hun ved siden af har sine fritidsinteresser, gymnastik og dans, hvor der til gengæld udelukkende er piger på holdene.

Alligevel ser hun gerne en mere ligelig kønsfordeling på studiet, fordi teknik udviklet af mænd, typisk også er udviklet til mænd.

Det er i hvert fald konklusionen i bogen "Invisible Women: Exposing Data Bias in a World Designed for Men" fra 2019, hvor forfatteren Caroline Criado Perez med en række eksempler viser, hvor udbredt det er at tage udgangspunkt i mænd, når man designer alt fra lægemidler til sikkerhedsseler. For eksempel bliver der ikke taget hensyn til mænd og kvinders forskellige anatomi i udviklingen af sikkerhedsseler, og kvinder har derfor større risiko for at dø i et biluheld end mænd.

- Hvis det kun er mænd, der udvikler software, bliver den også udviklet til mænd. I fremtiden kommer kunstig intelligens til at dominere vores hverdag mere og mere, og hvis dem, der udvikler den kunstige intelligens, ikke er repræsentative for befolkningen, kommer den kunstige intelligens heller ikke til at afspejle befolkningen, påpeger Amalie Sander Jensen.

Hun oplever ofte, at hun har nogle andre input til de fælles projekter end hendes mandlige medstuderende. Hvor de ofte er parate til at kaste sig ud i at prøve sig frem med at skrive noget kode, går hun mere disciplineret til værks og vil først analysere, designe og undervejs dokumentere de forskellige valg, inden hun er klar til at kode.

Derfor ender hun også ofte med rollen som den, der tager teten og styrer de fælles projekter. En rolle, hun også har kig på i fremtiden.

- Jeg vil gerne ud at arbejde som programmør nogle år for at få den erfaring, men på sigt vil jeg nok gerne arbejde med projektstyring. Jeg er mere udadvendt end mange andre på studiet og føler, jeg har flair for at styre projekter. Jeg kunne godt tænke mig at komme ud og være bindeled mellem kunden og dem, der laver projekterne, siger Amalie Sander Jensen, der er i gang med at afslutte femte semester på studiet.

Derefter venter et bachelorprojekt, en kandidatuddannelse og formentlig et studiejob.

Hun nyder allerede at opleve, hvordan hun dagligt støder på software, som hun kan gennemskue styrker og svagheder ved. Og selv om det ikke har været afgørende for hendes studievalg, så giver det en vis sikkerhed at vide, at der bliver brug for hende, når hun en dag står med sit endelige eksamensbevis i hånden.

- Jeg har ikke valgt studiet på grund af jobsikkerheden, men det giver helt sikkert en tryghed at vide, at jeg ikke skal ud og være arbejdsløs i meget lang tid og kæmpe for at få mit første job. Der er mangel på os både i Danmark og i udlandet, understreger hun.