Annonce
erhvervplus

Årets varebil: Sådan er bilerne

Feltet til årets varebil 2020. Foto: Vincent Byakika
De seks varebiler, som denne gang deltog i dysten om at blive årets varebil 2020, var leveret af Toyota, Opel, Ford, Nissan, VW og Renault.
Annonce

Motorjournalist Vincent Byakika gennemgår her de seks modeller, der deltog i kåringen af årets varebil 2020.

1 Toyota ProAce

Toyota ProAce

Denne var feltets mindste bil, men den overraskede positivt.

Reelt er det indmaden fra en Peugeot Boxster, der er i bilen, men der er forskelle på udstyrsniveauet og garantiperioden. Mere udstyr, længere garanti. Tre år.

Det er der vel ingen, som kan klage over. Desuden er der som standard mulighed for at transportere to paller, og dermed er ProAce et ganske fornuftigt køretøj for virksomheder med et begrænset transportbehov og som kører meget i byen.

Bilen kommer fra midterste udstyrsvariant med blandt en ekstra skærm, som kan være tændt konstant. Den optager bagude og i den blinde vinkel på højre side af bilen. Ganske smart.

ProAce kan i øvrigt leveres med et ottetrins automatgear, som fungerer ganske godt.

Ulempe: Det ér en lille bil, og dermed rammer den et noget smalt behov.

2 Opel Movano

Opel Movano

Hvis du nogensinde har kørt Renault, vil du føle dig hjemme bag rattet i den store Opel Movano. Dens konkurrenter er MB Sprinter, Transit Van, Renault Master (som er søstermodellen) og VW Crafter.

Der er oceaner af plads, men alligevel føles førersædet en smule klemt. Infotainmentsystemet er af ældre model, men det er typisk for varebiler, at det ikke er en prioritet.

Flere og flere vælger det dog til (i Danmark), og derfor kunne det have klædt bilen med en mere opdateret kabine. I den testede 150 hk-version var der masser af kræfter. En rigtig arbejdshest.

Ulempe: Der er intet ekstraordinært ved Movano, som er meget klassisk simpel og enkel. Selv om det er en stor bil, er det svært at finde sig tilrette bag rattet, hvor man er høj.

3 Ford Transit Custom PHEV

Ford Transit Custom PHEV

Det er næsten et år siden, at vi kørte Transit Custom første gang som plug-in-hybrid. Det var dengang de førstproducerede biler, men allerede dengang var indtrykket positivt. Det står ved.

Ford leverer en moderne bil med en del af det komfortudstyr, vi også kender fra for eksempel Ford Focus, som standard. Derfor føles det som et moderne køretøj, og den er helt klart både med sin nye hybrid-teknologi, som gør den fremtidssikret med hensyn til kommende miljøzoner og med sin personbilsagtige førerplads et fornuftigt valg. Kan blive et populært valg – især hvis afgifter falder efter Eldrup-kommissionen.

Ulempe: Sætter man motoren/generatoren til at genoplade, bliver det en noget støjende fornøjelse. Til gengæld oplader generatoren el-motoren overraskende hurtigt. Det modsatte er dog også tilfældet, hvis man kører på ren el, og med priser fra 314.030 kroner bliver den for dyr for mange.

4 Nissan NV300

Nissan NV300

Ligesom Opel har Nissan fået lidt assistance af Renault med denne vogn. Det gør sådan set ikke det store. I princippet er den motormæssigt direkte sammenlignelig med den VW Transporter, som også er med til ÅVB.

Bag rattet er styretøjet lidt for stramt og upræcist, og i det hele taget er der ikke meget, som får armene over hovedet bag rattet i NV300. Til gengæld er den 50.000 kroner billigere end sin direkte konkurrent og den leveres med et velfungerende automatgear (DCT), og det vil være et glimrende argument for de fleste, som ikke har behovet for at køre tysk.

Ulempe: Ligesom Opel Movano er NV300 udstyret med et noget forældet infotainmentsystem. Det ses langt bedre og mere moderne i for eksempel Peugeot Expert.

5 VW Transporter

VW Transporter

VWs Transporter er en ægte klassisker, og nyheden er, at den sjette generation har fået så stor en update, at den kaldes for 6.1. Blandt nyhederne er et nydesignet instrumentbord med skærme fra 6,5” til 9,2”, flere assistentsystemer, der er tager fra personbilerne, adaptiv fartpilot og mulighed for digitalt cockpit.

Men i vanlig tysk stil kommer du også til at betale for det. Flere bilmærker fortæller dig, at færre og færre køber de mest skrabede modeller, fordi udstyret i bilerne faktisk er med til at tiltrække arbejdskraft.

Derfor er Transporter en af de mest prestigefyldte varevogne, og det mærker vi også bag rattet, hvor bilen er en fornøjelse at køre. Desuden kan alt lade sig gøre, for udstyrslisten, chassis- og konfigurationsmulighederne er nærmest uendelige.

Ulempe: Den styrke er også dens ulempe. For hvis man vil have hele pakken med DSG-gear, skal du betale fra 251.300 kroner ex. moms. Derfra skyder prisen hurtigt i vejret, hvis man ikke kan begrænse sig.

6 Renault Master ZE

Renault Master ZE

Så er Renault også kommet i på el-kapløbet med sin egen el-varevogn, og det er fedt. Knap så god er rækkevidden, som kun er på 120 kilometer – i praksis noget lavere.

Til gengæld kan man laste op til 1424 kilo i det 10,8 m3 store lastrum. Modsat sin direkte konkurrent, Mercedes e-Sprinter, kan Master ZE konfigureres i 13 forskellige karroreriversioner – inkl. lad- og kasse-chassis. Desværre er elteknologien stadig dyr, så hvis du vil være firstmover skal du betale mellem 346.000 og 402.000 kroner for en kassevogn med 76 hk.

Den har mere råstyrke end hurtighed. Den er ellers et interessant valg, men på grund af den lave nyttelastgrænse må den forventes at være målrettet mod bude og bykurerere med begrænset kørselsbehov.

Ulempe: Konkurrenten e-Crafter fra VW er billigere og har længere rækkevidde.

Annonce